Abortmindelunden og dens omtumlede tilværelse

Dem man nødig vil mindes

Af Ellen Højlund Wibe, landssekretær

Tanken om et sted, hvor man skulle mindes de tusinder ufødte, der havde mistet livet som følge af loven om fri abort, er ældre end Retten til Liv. Foreningens første formand, sognepræst Orla Villekjær, var, inden Retten til Liv blev stiftet, formand for Danmarks folkekirkelige Søndagsskoler og Børnegudstjenester og slog i et årsmødeforedrag i 1991 til lyd for en abortkirkegård til minde om dem, der siden 1973 var dræbt pga. abort. Universitetslektor Arne Munk, søn af Kaj Munk, læste et referat af dette, henvendte sig til Orla Villekjær og opfordrede ham til at virkeliggøre de planer, der var fremsat. Denne henvendelse plus opbakning fra flere andre førte til dannelsen af Retten til Liv den 1. oktober 1993, på 20-års dagen for den fri aborts indførelse.

Tankerne om en abortmindelund var således med helt fra starten, men først 8 år senere blev de virkeliggjort med indvielsen af abortmindelunden den 4. januar 1999 – på Kaj Munks dødsdag. Og det var sønnen, Arne Munk, der havde stillet sin ubebyggede grund, tæt ved Vedersø kirke, gratis til rådighed for foreningen. Arne Munk forblev den retmæssige ejer af grunden. På åbningsdagen blev der afsløret en sten til minde om de over 500.000 dræbte ufødte, som det danske folkestyre berøvede livet i perioden 1973 - 1998. Stenen er placeret i et hjørne af grunden, synlig fra vejen.

Da Ringkøbing Kommune hørte om de fremtidige planer med stedet, vedtog de en lokalplan med det formål at forhindre etableringen af en abortmindelund. I henhold til denne kommunalplan har Ringkøbing Kommune så siden kaldt abortmindelunden ulovlig. De krævede stenen fjernet, men fik ikke medhold hos Naturklagenævnet.

Ved en kirkelig indvielse af stedet den 12. juni 2000 blev desuden en ca. 2 m. høj obelisk afsløret. Formålet med obelisken var, at fokusere på det ansvar som hviler på enhver, der aktivt eller passivt prisgiver det ufødte barn.
Den 5. juni 2003 blev ’Danmarkskortet’ indviet i abortmindelunden. Se en nærmere beskrivelse af abortmindelundens indretning andetsteds på denne side.

Ringkøbing Kommune erklærede både obelisken og danmarkskortet ulovligt og mente, at disse genstande var bevis for Retten til Livs planer om et større anlæg på grunden. Man pålagde derfor Arne Munk at få genstandene fjernet fra grunden, men Retten til Liv ankede på ny til Naturklagenævnet. Denne gang gav man imidlertid kommunen medhold i dens påbud om, at obelisk og abortsøjlerne på danmarkskortet skulle fjernes.

Retten til Liv kærede afgørelsen til Vestre Landsret. Foreningens hovedargument var, at der ikke var anlagt større ting, end enhver kunne anbringe i sin have. Hvad der derimod syntes at være på spil, var en ideologisk udrensning af holdninger, der ikke passede ind i kommunens ønske om at dyrke en glansbilled-udgave af Kaj Munk. Dybest set drejede det sig om ytringsfrihed, religionsfrihed, forsamlingsfrihed og endelig om den frie ejendomsret. 
Retten blev sat i Vestre Landsret i Viborg den 8. og 9. juni 2005, og i august blev dommen offentliggjort; den gik Retten til Liv imod. Dommen er af nogle blevet karakteriseret som følgagtig og blottet for principiel tænkning.
Sammen med advokat Aksel Holst Nielsen ankede Retten til Liv sagen til Højesteret. Den 13. juni 2007 blev retten sat, og allerede den 21. juni blev dommen afsagt: Retten til Liv tabte igen sagen med nogenlunde samme begrundelse som ved Vestre Landsret. Afgørelsen må ses som et alvorligt anslag mod ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed samt privat ejendomsret.
Kravet om fjernelse af obelisk og abortsøjler blev i løbet af november måned 2007 indfriet - i al ubemærkethed - og opbevares nu privat. Stenen har fået rettens ord for at måtte forblive på stedet. Desuden kan ingen retsinstans fratage stedet det faktum, at det er indviet i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn som abortmindelund, med eller uden fysiske genstande.

I løbet af 2007 opstod der en uenighed mellem Arne Munk og Retten til Liv, der resulterede i at Arne Munk opsagde sin aftale om udleje af grunden i Vedersø. Derfor er status nu, at foreningen ikke har noget sted at placere abortmindelunden. Men foreningen arbejder på en genetablering så hurtigt som muligt.