Åbningstalen
Abortmindelunden åbnede 4. januar 1999. Foreningens stifter, Orla Villekjær holdt åbningstalen, hvor han bl.a. sagde:
Den 4. januar 1944 blev Kaj Munk myrdet, og liget blev senere fundet på Hørbylunde Bakke ved Silkeborg. Som bekendt blev Kaj Munk myrdet, primært fordi han kæmpede mod nazismens overgreb på det enkelte menneske/menneskeheden. Kaj Munks lidenskabelige kamp i forbindelse med vort folks første lovgivning om fosterdrab kalder os til eftertanke. Hans dengang, ifølge hans samtid, vilde forudsigelser om drabspavillioner i alle større provinsbyer gik i opfyldelse. Hans vilje til at bruge sit digteriske talent i kampen mod drab på ufødte fylder os med respekt og beundring, vel vidende, at denne side af Kaj Munks virke ofte får en minimal opmærksomhed af mennesker, som iøvrigt sætter Kaj Munk højt. Kaj Munks vilje til i frygt og bæven at ofre for det han troede på og kæmpede for vidner om en kærlighed til sandheden og en lidenskabelighed som er forbilledlig. "Mennesker vil ikke have sandhed, men sofa". Kaj Munks ord er vel stadig temmelig aktuelle.
Læs hele 
åbningstalen.
Kaj Munk om abort
Universitetslektor, Arne Munk gjorde i et foredrag ved indvielsen af Abortmindelunden i Vedersø rede for sin far, Kaj Munks holdning til abortspørgsmålet. Han sagde bl.a.
Overgrebet mod det ufødte menneske begrænser sig sprogligt set hos Kaj Munk i al væsentlighed til værdiladede gloser som skændsel og jammer, hvilket på den ene side indebærer en uforbeholden forkastelse af og afsky for personer, institutioner og samfund, der vil løse deres vanskeligheder ved et forræderi mod barnet, på den anden side jammer, en gruopvækkende og bundløs elendighed. Kaj Munk gav altså ikke plads for mellemløsninger i denne sag: et barn bliver til, for at det skal fødes, en kvinde undfanger for, at hun skal blive mor. Alt andet - bemærk alt andet - er forbrydelse og svineri.
Læs hele foredraget her.
Hån eller hjælp?
Er en abortmindelund en hån imod dem, der sørger, eller er det en hjælp?
Cand. med. Kerstin Hoffman beskrev i et foredrag ved indvielsen af abortmindelunden foreningens holdning til spørgsmålet:
Ved at ære mindet om det ufødte barn ønsker vi at bekræfte kvinden i, at hendes hjerte havde ret - at barnet altid er værd at kæmpe for, og at barnet er sorgen værd - at det er muligt at fortryde og finde fred. Vi ønsker at give kvinden et sted, hvor barnets værdi aldrig er blevet betvivlet - et sted for oprejsning.
Ved at ære barnet som en ny borger, der skal bydes velkommen, værnes og beskyttes, får også kvinden og moderskabet respekten tilbage. For indser man først, at det ufødte barn er uerstatteligt - et liv, der ikke må krænkes - så vil man også få viljen til at revolutionerer både arbejdsmarkedet og uddannelsespolitikken for at gøre plads til både moderskab og barn.
Derfor er mindelunden også et løfte om hjælp.
Læs hele foredraget her.