![]() |
||
|
|
||
Etiske aspekter"Selvfølgelig er det fuldt forståeligt og naturligt, at ethvert forældrepar ønsker sig et sundt og rask barn. Men med fosterdiagnostikkens muligheder stillet til rådighed, underbygger det i den grad det moderne/postmoderne menneskes generelle uvilje mod at se ufuldkommenhed, lidelse og forgængelighed i øjnene som et grundvilkår ved menneskelivet." Læs landssekretær Ellen Højlund Wibes gennemgang af fosterdiagnostikkens etiske aspekter
Det vanvittige valg - jordmødres dilemma"Der må være en grænse. Som det er nu, er det helt vanvittigt. Vi dræber små fostre på den ene stue, og på den anden stue sættes al ekspertise ind på at redde dem. Det er en helt absurd opgave, vi som jordemødre står i." siger jordemor Bente Torp.
Udfordret af en ufødtAnmeldt af jordemor Jette Johansen ”Udfordret – af en ufødt” - foregår i England, hvor en kristen familie med 2 børn venter deres tredje ønskebarn. Ved en rutinemæssig skanning viser det sig, at fosteret lider af en meget sjælden form for dværgvækst, som betyder, at det ikke kan leve ret længe efter fødslen. Forældrene sættes her i dilemmaet, om fosteret skal aborteres – hvilket virker som det eneste fornuftige valg set med sundhedspersonalets øjne - eller om det skal have lov at leve, så længe det kan i sin mors mave. Problematikken forværres af det faktum, at Sarah har det ganske rædselsfuldt under sin graviditet, hvilket klart også har betydning for resten af familien, ikke mindst de 2 døtre. Dette er en beretning fra det virkelige liv, hvor familien gennemlever en krise, som synes ubærlig, men de bæres igennem. Jeg har ofte forsøgt at finde gode, saglige argumenter imod abort. De kan godt blive lidt vævende, når f.eks. en ovenstående problematik kommer på bane. I bund og grund handler det om at turde stå fast på, at noget er rigtigt og noget er forkert, fordi Gud eksisterer og har sat nogle rammer op for menneskelivet. Bogen er en bekræftende historie til denne sandhed. Udfordret - af en ufødt. Sarah Williams. Forlaget Pro Rex. Brev til statsministeren"De ufødte børn, der lider af et handicap, nyder ingen beskyttelse i Danmark. Ifølge dansk lov må man tage deres liv helt frem til fødslen... Retten til Liv ønsker at advare imod denne snigende umenneskeliggørelse. Er det samfund, vi er ved at skabe, værd at leve i ... ? Et handicappet barn er ikke et valg, men en opgave for både forældre og samfund. Derfor opfordrer vi Dem hermed til at stoppe denne klapjagt på børn med Downs syndrom. Lad ikke kynisme erstatte respekt og omsorg for den svage. Giv ikke forældre ubærlige valg." Læs hele brevet |
Menneskesyn og kromosomer"Det står værre til med menneskesynet end med kromosomerne. Screening, kategorisering og fravalg af de uønskede. Nogle tanker når man står med sin søn med Downs syndrom i armene." Sådan starter Carsten Overbeck sin artikel om fosterdiagnostik og menneskesyn.
Det Centrale HandicaprådMedicinsk teknologi og kortlægningen af vores gener åbner op for helt nye muligheder for at undersøge og bestemme, om et foster har en funktionsnedsættelse, som kan føre til et handicap, når barnet fødes. Hvordan skal samfundet forvalte mulighederne i de nye teknologier, og betyder det noget for samfundets støtte til mennesker med handicap i al almindelighed? Det Centrale Handicapråd har udarbejdet et reflektionspapir. Læs reflektionspapir Læs også rådets anbefaling til øget etisk overvågning
Fosterscreening - historisk perspektivEfter anden verdenskrig skrottede man begreberne arvehygiejne og racehygiejne, fordi de havde fået en beskæmmende, negativ klang, og de arveforbedrende tiltag kom til at leve et mere stille liv. Men det ændrede menneskesyn var kommet for at blive, og det er dette menneskesyn, der også i dag siger nejtak til børn med Downs Syndrom. Læs mere RacehygiejneHvilke konsekvenser har det for vort samfund, at vi nøje kvalitetstjekker enhver ny borger inden han eller hun bliver født? Hvordan er det, at vokse op som handicappet i et land, hvor man ofrer store summer på handicappedes udryddelse? Læs en skarp analyse af universitetslektor Arne Munk
|
|