Af praktiserende læge Anne Marie Rask

PRØVERNE

ALLE gravide får tilbud om fosterdiagnostik. Tilbuddet falder i to dele.

Udregning af risiko
Først en blodprøve i forbindelse hos 1. graviditetsundersøgelse hos den praktiserende læge. Sammenholdt med nakkefoldsskanningen, der udføres på sygehuset giver det en ’risiko’ for, at fosteret har Downs syndrom. Risikoen kan f.eks være 1:400.

Moderkage- eller fostervandsprøve for at blive sikker
Hvis risikoen beregnes til mere end 1: 250 tilbydes eller anbefales invasiv undersøgelse (hvor der tages prøve ud med lang nål gennem maveskindet) i form af moderkage- eller fostervandsprøve. Det er indlysende, at det er meget vanskeligt at forholde sig til sådan et tal, når det pludseligt drejer sig om ens eget barn.

Misdannelsesscanning
Senere i graviditeten tilbydes desuden en misdannelsesskanning, hvor der specielt undersøges for rygmarvsbrok, misdannelser af hjerte, hjerne, og nyre.
Parret kan søge om tilladelse til abort gennem et Abortsamråd, hvis der påvises sygdom hos fosteret.

 

PROBLEMATISERING

Færre spontanaborter
Tidligere blev der lavet næsten 10 gange så mange invasive undersøgelser som i dag. Alle gravide over 35 år fik tilbudt en sådan undersøgelse. Man regner med at nedbringe antallet af invasive undersøgelser fra 12% til 1% af graviditeter.
De er forbundet med en utilsigtet risiko for abort på ca 1% så i sig selv er det glædeligt, at der nu ’kun’ udføres 6000 af disse. Man kan nemlig bruge doubletest/nakkefoldsskanning til at udvælge de graviditeter, hvor der synes at være særlig stor risiko for mongolisme. Det nuværende system menes at kunne finde 95% af de mongole fostre og er altså meget mere effektivt til at påvise dette handicap.

Flere panikaborter
Det har i praksis vist sig, at nogle kvinder kommer i tidsnød idet nakkefoldsskanningen først kan foretages helt henne i graviditetens 11-13. uge. Nogle kvinder vil derfor alene ud fra en forhøjet risiko vælge at få en legal provokeret abort inden udgangen af uge 12. De tør ikke vente på den videre undersøgelse, ventetiden og samrådets afgørelse. Altså nogle ’unødige’ aborter. Nogle læger har rejst forslag om at flytte abortgrænsen til eks uge 16 for, at parrene ikke skal være tidspressede i deres valg. Forslaget har dog ikke vundet gehør senest har et flertal i Etisk Råd taget afstand fra det.

Vil bare vide at alt er i orden
Der er nyligt lavet en undersøgelse, som belyser hvorfor så mange gravide tager imod tilbuddene om fosterdiagnostik. Og det viste sig, at deres bevæggrunde lå langt fra det, der officielt er tiltænkt med undersøgelserne. De gravide ønskede at forvisse sig om fosteret er raskt, de ønskede at se liv, de mente det ville være bedst at følge de officielle anbefalinger. Det går op for de færreste, at de ikke bliver forsikret om et raskt barn, men at det stående tilbud er et tilbud om at abortere, hvis fosteret findes sygt.

Er det helt frivilligt?
Sundhedsstyrelsen skriver om fosterdiagnostik;’ Formålet er ikke at hindre at børn med handicap fødes, men at bistå en gravid kvinde med at træffe sit valg’. Alt andet ville da også være højst politisk ukorrekt. Men synet på handicappede fostre og børn skinner alligevel tydeligt igennem. De praktiserende læger skal heller ikke anbefale kvinde at få disse undersøgelser foretaget, men alene ’ tilbyde information’. Det er dog vanskeligt ikke at opfatte et offentligt tilbud som en anbefaling og de fleste gravide vælger da også at tage imod tilbuddene. Hvis man så alligevel vælger sit barn, kan det nok nærmest beskrives som et frivilligt valg, at ens barn er blevet handicappet. Sådan kan ord der i vores tid lyder behagelige ( frie valg, patienters ret til medbestemmelse, information og tilbud) vise sig at have en grim smag af foragt for syge og handicappede, når ordene først rigtigt smages.

 

---