Af cand.med. Kerstin Hoffmann

P-piller
P-pillen består af to hormoner; et østrogent og et gestagent. Lidt forenklet kan forebyggelsen forklares på følgende måde:
1. Hormonerne undertrykker ægløsningen.
2. Hormonerne, særligt det gestagene, påvirker slimhinden i livmoderhalsen til at producere et sejt og uigennemtrængeligt sekret og på den måde forhindre sædcellernes indtrængen.
3. Hormonerne, særligt det gestagene, hæmmer livmoderslimhindens udvikling. Normalt bliver slimhinden tyk og blød efter ægløsningen - klar til at modtage et evt. befrugtet æg. Gestagene hormoner forhindrer dette, og slimhinden bliver tør og flad. Et eventuelt befrugtet æg vil have meget svært ved at sætte sig fast på denne glatte flade.
Men undertrykkelse af ægløsningen er den væsentligste faktor i forebyggelsen. De etiske betænkeligheder ved p-piller er derfor dukket op i takt med at dosis er faldet. (Man ønsker at sænke dosis af hensyn til bivirkningerne.) Med de doser, der i dag bruges i p-piller kan man ikke garantere, at der ikke forekommer ægløsning, selvom det formodentlig sker sjældent (hvis ellers pillerne tages punktligt). En hollandske undersøgelse foretaget med en række forskellige p-pilletyper viser, at ægløsning forekommer hos godt 3 % af de kvinder, der bruger de pågældende p-piller*. At man fortsat kan love høj graviditetsbeskyttelse skyldes, at p-pillerne har de to andre effekter: det seje sekret i livmoderhalsen og den flade tørre slimhinde. Der udvikles hele tiden nye p-piller og de findes i mange doseringer. Man kan også få p-piller alene med gestagent hormon (kaldes også højdosis minipiller). 
Konklusion: Man kan ikke garantere at ægløsning, befrugtning og mislykket indvækst i livmoderen ikke kan finde sted under anvendelse af p-piller, selvom risikoen er lille. Usikkerheden varierer med de enkelte præparater og øges betydeligt ved uregelmæssighed i indtagelsen/optagelsen af tabletterne i organismen.

P-ring og p-plaster
P-ring og p-plaster indeholder de samme to hormoner som p-piller, dog i mindre mængde, da de optages via hhv. slimhinde og hud, og ikke gennem tarmkanalen. Den mængde hormon, der ender i blodbanen er dog den samme som ved brug af p-piller, og virkningsmekanismen og dermed den etiske problematik er da også nøjagtig den samme som ved brug af p-piller.

Mini-piller
Disse piller indeholder kun gestagen, men i en meget lav dosis (fra halvdelen til en femtedelen af hvad der er i p-piller). Deres virkning er, at påvirke livmoderhalsens slimhinde til at producere et sejt sekret, der danner en prop i livmoderhalsen. (Dette sker f.eks. af sig selv under graviditeten, for at beskytte fosteret.) De skal tages hver dag uden pause, og det tager en måned før effekten er sikkert slået igennem.
Pillerne har dog også en svag påvirkning af slimhinden, hvorfor man ikke kan udelukke at der ved brug af pillerne kan forekomme en befrugtning, der udstødes pga. ringe vilkår i livmoderen.

P-staven
Dette er en tændstikstor stav, der anbringes lige under huden på underarmen. Staven afgiver gestagent hormon. Staven undertrykker ægløsningen, danner sejt sekret, men har kun en mindre påvirkning af livmoderslimhinden. De første 18 måneder er ndertrykkelsen af ægløsningen 100%. Derefter vi der forekomme flere og flere ægløsninger, og den fortsatte “effekt” er dermed betinget af de to andre virkningsmekanismer, der er stabile i ca. 3 år. Der vil ved brug af staven i mere end 1 ½ år være en stigende risiko for, at der kan forekomme en befrugtning, der udstødes pga. ringe vilkår i livmoderen.

Hormonspiral
Hormonspiralen Mirena er en spiral, der udskiller gestagent hormon lokalt inde i livmoderen. Herved hæmmes livmoderslimhindens udvikling, så den ikke er i stand til at tage imod et evt. befrugtet æg. Samtidig dannes, som ved minipiller, en kraftig slimprop i livmoderhalsen. Effekten på slimhinden kan varierer fra person til person. Ægløsningen påvirkes i begyndelsen, men man skønner at alle kvinder har normal ægløsning efter at have brugt hormonspiral et år. Hormonspiralen skal udskiftes hvert 5. år. Ved brug af hormonspiralen kan der derfor forekomme en befrugtning, der udstødes pga. ringe vilkår i livmoderslimhinden.

Fortrydelsespiller
Fortrydelsespillen NorLevo er egentlig to meget stærke minipiller (25 x normal dosis), der tages med 12 timers mellemrum senest 72 timer (3 dage) efter et ubeskyttet samleje. Pillernes virkning er afhængig af, hvornår i kvindens cyklus de tages. Tages pillerne inden ægløsningen, kan pillerne evt. udskyde æggløsningen og hindre befrugtning. Tages pillerne omkring æggløsningen eller umiddelbart efter denne kan en befrugtning ikke hindres og pillernes virkning beror da på, at livmoderslimhinden sættes i en fase, hvor den ikke kan tage imod det befrugtede æg. Pillerne virker da som en meget tidlig abort.

Fortrydelsespillen ellaOne tages senest 120 timer (5 dage) efter ubeskyttet samleje. Ellaone virker ved at forhindre dannelsen af proteiner, som er nødvendige for påbegyndelse og vedligeholdelse af graviditet. Man mener, at den primære mekanisme er hæmning eller forsinkelse af ægløsningen, men ændringer i livmoderslimhinden medvirker også til effekten, hvorfor pillen også kan virke som en meget tidlig abort. Pillen er i modsætning til NorLevo receptpligtig, da den endnu ikke grundigt gennemtestet.

Spiral
En spiral er et fremmedlegeme, der anbringes i livmoderhulen og dermed gør slimhinden uimodtagelig for et befrugtet æg. Spiralen forhindrer ikke befrugtningen, men alene at det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen. Spiralen medfører, hver gang den ‘virker’, en meget tidlig abort.

Konklusion
Al hormonel prævention er forbundet med en varierende risiko for ægløsning med mulighed for en befrugtning og efterfølgende udstødning (fra ‘ganske lille’ til ‘betragtelig’) - altså risiko for en meget tidlig abort. Eneste undtagelse er hormonstaven, Implanon, hvis denne skiftes hver 18. måned.

Alternativer
Der er desværre ikke så mange alternativer til den hormonelle prævention.
Alt efter hvor man er i sit livsforløb kan en af følgende muligheder dog vælges, uden at gå på kompromis med ønsket om at respektere livet fra befrugtningen:

Naturmetoderne
Kvinden har altid ægløsning 13 dage før menstruationen starter. Det ubefrugtede æg har en levetid på 24 timer, hvis det ikke befrugtes, mens sædceller kan holde sig i live i op til 5 dage. Man kan derfor maksimalt blive gravid fra 5 dage før ægløsningen til en dag efter dage efter ægløsning.

Kalendermetoden (sikre perioder) - udnytter at man kan regne sig frem til ægløsningen og de frugtbare dage. Metoden kan kun bruges af kvinder, der menstruerer meget regelmæssigt.

Billingsmetode - udnytter den faktor, at kvindens vaginalsekret ændrer konsistens i den frugtbare periode. Kvinden holder øje med sekretet og parret er afholdende de frugtbare dage. Kræver lidt øvelse og er naturligvis ikke 100% sikker. Metoden bruges over store dele af verden - også at kvinder, der menstruerer uregelmæssigt. (Vejledningspjece om metoden kan rekvireres hos Respekt for Menneskeliv.)

Temperaturmetoden - udnytter den faktor, at kvindens kropstemperatur stiger omkring ægløsningstidspunktet.

Der findes også hjælpemidler, der kombinerer temperaturmetoden og kalendermetoden (sikre perioder). Lady Comb, f.eks.består af et lille smart mundtermometer monteret på en lille computer, hvori man indtaster forskellige data omkring sin menstruationscyklus. Derefter skal man måle sin temperatur hver morgen - og en lille lampe på computeren lyser enten, grøn, gul eller rød og signalerer dermed, hvor tæt man er på ægløsning. Metodens sikkerhed er afhængig af at man har en nogenlunde regelmæssig cyklus og at man diciplineret bruger anden prævention på de frugtbare dage. Læs mere her.

Barrieremetoderne
Kondom, pessar o.lign kan bruges i den frugtbare periode som suplement til de ovenstående, eller hver gang som eneste metode.

Sterilisation
Hvis man ved, at man ikke skal have flere børn, kan man lade sig sterilisere. Det er et meget lille indgreb for manden og et lidt større - men stadig ikke særlig stort - indgreb for kvinden. Indgrebet har ingen indvirkning på seksualfunktionen hos nogen af parterne, selv om der er en del mytedannelse på dette område. Mandens sædvæske vil mangle sædcellerne, men ellers se ud som den plejer. Ligeledes vil kvinden menstruere helt som før.

* Ovarian activity during low dose oral contraceptives. N. Van der Vange, Contemporary Obstetrics and Gynaecology, 1988