Af Anne Marie Rask, læge

Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom, diabetes, følger efter blodpropper i hjerte og hjerne – alle disse sygdomme skyldes væv, som er gået til grunde, men som måske engang kan behandles med en form for regenerativ medicin eller stamcelleterapi. Håbet går på at kunne sætte friske stamceller ind og erstatte det syge væv. Den ivrige debat på området skyldes, at anvendelsen af embryonale og terapeutisk klonede stamceller volder etiske problemer. Det gør derimod voksenstamcellerne ikke.

Efter en kort periode, hvor Danmark efter tilladelse fra Helge Sander importerede stamceller, gav Folketinget i 2003 på trods af protester og underskriftindsamling lov til at bruge tiloversblevne befrugtede æg til forsøg. Forsøg hvor man altså prøver at få en slags gavn af disse tidlige fostres celler til sygdomsbehandling. Bagefter bliver embryonerne destruerede.
Stamcelleforskning med embryonale celler er vanskelig. Bl.a. er der fare for, at de kan starte en form for kræft. Den praktiske brug begrænses også af, at patienten og stamceller skal passe sammen ligesom ved transplantationer. Endelig er der det etiske problem, at man skaffer de embryonale stamceller fra et tidligt foster, der er blevet ”til overs”. Et sådant tidligt foster kan også frembringes ved hjælp af terapeutisk kloning. Denne teknik er imidlertid ikke tilladt i Danmark. Etisk Råd er splittet i spørgsmålet som i de fleste spørgsmål, da disse celler (embryon) også er at regne for et tidligt menneskeligt liv.
Nogle vælger at ’sætte’ livets begyndelse på et andet for forskningen mere praktisk tidspunkt, f.eks. når fosterets hjerte begynder at slå, som nyligt foreslået af Charlotte Wilken-Jensen, overlæge på gynækologisk afdeling ved Roskilde Sygehus. Starter livet først der i uge 5-6, kan vi uden større etiske problemer benytte stamceller til forskning og terapi med alle de muligheder og potentialer, der ligger her.
Den danske lovgivning som kun tillader forskning på tiloversblevne befrugtede æg i 14 dage er under pres. Forskere i Danmark vil gerne ligesom udlandet i gang, så de ikke sakker baud. Folketinget skal senere tage spørgsmålet op.

Eftersom livet starter ved befrugtningen, må fosteret etisk set - og især fra et kristent synspunkt - have ret til samme beskyttelse som andre menneskeliv allerede på dette tidlige stadie. Det betyder, at man må tage afstand fra udnyttelse at disse embryoer, selvom det potentielt kan blive til gavn for et andet menneske med en svær sygdom. Det kan ikke forsvares, at et menneskeliv startes med det ene formål at behandle et andet menneske for en alvorlig sygdom – for så at destrueres, når ”missionen” er sat i værk. Målet helliger som bekendt ikke midlet!