Kerstin Hoffmann,
Retten til Liv ønsker igen i år at samle kristne til at forsvare ufødte og forandre abortkulturen i Danmark gennem bøn.
I fasten fra 26. februar til 5. april lancerer Retten til Liv aktionen 40 dage for livet. I 40 dage vil menigheder, kristne fællesskaber og enkeltpersoner ud over landet samle sig i bøn for de ufødte, der trues af abort, og for de mødre og fædre, der efterlades alene i en vanskelig situation.
“Gud, den Almægtige, hører bøn og venter på, at vi erkender vor dybe afhængighed af ham, hvis vores kultur skal forandres. For Ham er intet umuligt! Tør vi bede, som om Gud kan forandre alt? Det er dette fællesskab, vi gerne vil invitere enkeltpersoner og menigheder med ind i”, fortæller Retten til Livs landssekretær Ellen Højlund Wibe.
Man kan deltage i 40 dage for livet som menighed, som bibelstudie/bedegruppe eller som enkeltperson. Vær med til at ændre abortkulture vort land: Bed for ufødte
Bestil Bønnehæftet, hvor der vil være en ny bøn til hver af fastens 40 dage. Ønsker du at bestille et større antal hæfter til din menighed, kontakt da sekretariatet direkte.
Læs meget mere på 40dageforlivet.dk.
URL: https://rettentilliv.dk/40-dage-for-livet-2020/