Kerstin Hoffmann,
Jens Rohde er skiftet til Kristendemokraterne, og dermed er partiet igen repræsenteret i folketinget med et mandat. Jens Rhode er nu Kristendemokraternes politiske ordfører.
Hvad betyder denne ændring på det politikområde, der handler om abort?
Jens Rhode har aldrig lagt skjul på, at han ikke ønsker at ændre den fri adgang til abort. Men da han i dette stykke ligger tæt op ad partiets formand, er KD’s abortpolitik ikke ændret væsentligt i den nye 2030 plan, som det nye partnerskab er blevet forseglet med, i forhold til udmeldingerne ved valget i 2019.
KD præcisere, at man ikke vil afskaffe adgang til abort, men har som mål at sænke aborttallet. Partiet har forladt forslaget om obligatorisk rådgivning til abortsøgende og ønsker i stedet at styrke den frivillige indsats, der allerede lægges op til i sundhedsloven. Hermed læner partiet sig i sin abortpolitik tæt op ad Dansk Folkeparti.
Med Jens Rhodes indtræden i partitoppen har man i virkeligheden blot taget den fulde konsekvens af en udvikling, der er foregået i KD over længere tid. Man står nu åbent ved, at Kristendemokraternes mål ikke er at afskaffe den fri abort!
KD er dog stadig et parti, hvor kandidater kan være imod den fri abort – blot man er enig i den politiske strategi at gå frivillighedens vej for at nedbringe aborttallet.
“KD er et parti med plads til sådan en som mig, som principielt er imod den fri abort – og så Jens Rohde, der er tilhænger. Med hver vores baggrund når vi frem til en fælles politisk indsats, der handler om at nedbringe antallet af aborter”, siger Kristian Andersen til Jyllandsposten.
Man kan kun glæde sig, hvis politiske initiativer sætter et kritisk fokus på det pres, den frie abort lægger på mange gravide kvinder.
Men Retten til Liv savner partier, der utvetydigt og konsekvent vil anerkende og arbejde for de ufødtes ligeværdige og selvfølgelige ret til livet og plads i samfundet.
Se notat vedr. Retten til Livs forhold til politiske partier i abortspørgsmål.
URL: https://rettentilliv.dk/aendrer-kd-abortpolitik/