Amnesty fører ulovlig abortvalgkamp i Irland

Amnesty International er blevet påbudt at betale en større amerikansk donation tilbage, da det er ulovligt at påvirke en folkeafstemning med udenlandske midler.

Kerstin Hoffmann,  

Amnesty International

Efter internationalt pres har den irske regering besluttet til foråret at gennemføre en folkeafstemning, der skal vise om landets forfatningstillæg (The Eighth Amendment), der beskytter det ufødte liv på linje med moderens liv, stadig har befolkningens opbakning.

Amnesty International har i årevis ført pro-abort kampagner i landet, men er nu blevet påbudt at betale en større amerikansk donation tilbage, da det ikke er lovligt at bruge udenlandske midler i forsøget på at påvirke resultatet af en folkeafstemning.

Amnesty betragter påbudet som ‘et uretfærdigt angreb på menneskerettighedsbeskyttere’ og agter ikke at overholde det. De betragter paradoksalt nok kampagnen, der skal fjerne den basale beskyttelse af den ufødte, som en menneskerettighedssag.

Læs her “The eighth amendment”, der er den tilføjelse i den irske forfatning, der til foråret skal til folkeafstemning: “The State acknowledges the right to life of the unborn and, with due regard to the equal right to life of the mother, guarantees in its laws to respect, and, as far as practicable, by its laws to defend and vindicate that right.”

Lad os stå sammen med irerne om at bevare denne unikke beskyttelse af ufødt liv i Europa!

URL: https://rettentilliv.dk/amnesty-foerer-ulovlig-abortvalgkamp-i-irland/