Beskyttelse af ufødte er IKKE kønsbaseret vold

Beskyttelse af ufødte er IKKE kønsbaseret vold

Ny rapport fra EU-parlamentet tager fejl. Det er aborten, der er den voldelige handling.

Kerstin Hoffmann,  

Afstemning i Europaparlamentet

En rapport om menneskerettighedssituationen i verden i 2025 vil blive sat til afstemning i Europa-Parlamentet i dag onsdag den 21. januar, hvor der er plenarmøde i Strasbourg.

Desværre har progressive medlemmer af Europa-Parlamentet med en målrettet indsats formået at inkludere formuleringer i teksten, der definerer beskyttelse af ufødte i lovgivningen som kønsbaseret vold.

§ 17: Fordømmer på det kraftigste de tiltagende angreb på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder verden over; bekræfter på ny, at nægtelse af adgang til kvalitative og omfattende seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder sikker og lovlig abort, udgør en form for kønsbaseret vold.

Resolutionen forventes at få flertal. Det er ikke en juridisk bindende tekst, men den giver udtryk for Europa-Parlamentets holdning. Ikke desto mindre er denne inddragelse af abort-terminologi i en blød lovtekst problematisk pga. den symbolske værdi.

I Retten til Liv mener vi, at EU skal kæmpe for verdens mødre! For tryghed, sundhed og uddannelse. Vi skal sprede en kultur af liv – ikke af død!

At beskytte ufødte er ikke kønsbaseret vold – det er aborten, der er den voldelige handling.

Rapporter om menneskerettighedssituationen i det forgangne år vedtages hvert år.

URL: https://rettentilliv.dk/beskyttelse-af-ufoedte-er-ikke-koensbaseret-vold/