En etisk problematik
Siden 60’erne har medicinalindustrien arbejdet med humane cellekulturer, der er udviklet fra små vævsprøver fra fostre, der er blevet aborteret. Primitive fosterceller kan modificeres, så de får en nærmest uendelig evne til at dele sig. Derfor kan man af en sådan lille vævsprøve udvikle en fostercelle-linje, et vævsprodukt, der kan bruges i industrien.
Men dette indebærer en indlysende etisk problematik. Et lille menneske er blevet nægtet den helt basale beskyttelse i denne verden. Bagefter høster man dets stadig levende celler og bruger dem til kommercielle formål. Bliver det i orden, blot fordi det tjener et godt formål?
Vacciner, der produceres vha. fostercellekulturer
Denne problematik er blevet aktualiseret, fordi nogle af de nye vacciner, der er på vej mod covid-19, bliver produceret ved hjælp af disse fostercelle-linjer.
Det drejer sig kun om en mindre del af de mange vacciner, der er under udvikling. Her er to fostercellelinjer i brug: HEK-293 er en nyrecellelinje, der kommer fra et foster, der blev aborteret i 1972; og PER.C6 er en cellelinje udviklet på celler fra nethinden fra et 18 uger gammelt foster, der blev aborteret i 1985.
Der er altså ikke fosterceller i selve vaccinen, men den virus, vaccinen udvikles fra, vokser på disse cellelinjer. Der er heller ikke ‘nye’ fostre, der løbende aborteres, fordi disse vacciner skal produceres.
Fra denne gruppe er foreløbig 2 vacciner godkendt i EU:
- AstraZeneca/Oxford: Produktresume – s. 2 vedr. brug af HEK 293
- Johnson & Johnson – Janssen Pharmaceutical: Produktresume – s. 2 vedr. brug af PER.C6
Begge vacciner er dog taget ud af det danske covid-19 vaccinationsprogram pga. forekomsten af sjældne alvorlige bivirkninger*.
Vacciner, der produceres uden brug af fostercellekulturer
De to øvrige vacciner, der er godkendt i EU og benyttes i Danmark, Pfizer/BioNTech og Moderna, produceres ikke på fostercelle-linjer. De består af en computerskabt mRNA-kode, og produktionen er rent biokemisk. Der er dog tidligt i udviklingsfasen brugt fostercellelinjer i testforsøg, men altså ikke i produktion af selve vaccinen, der foregår rent biokemisk.
Der er dog også vacciner på vej, der hverken benytter disse fostercellelinjer i udvikling, test eller produktion. Nogle af dem er langt i udviklingen (f.eks. CureVac/ CVnCoV**), men ingen af dem er endnu godkendt i EU.
Etisk neutrale celleprodukter, der helt kan erstatte brugen af fostercellelinjer i forskningen, er i de senere år taget i brug. Her eksperimenteres f.eks. med donerede voksne stamceller og celler fra doneret placentavæv og navlestrengsblod.
Hvordan forholde sig?
At producere vacciner på vævskulturer fra aborterede fostre er bare et enkelt led i en længere kæde af etiske problematikker:
1: En provokeret abort fratager et selvstændigt menneske livet.
2: Bio-industrien udvikler et salgsprodukt af væv fra dette lille menneske
3: Vaccineproducenter aftager celleproduktet og udnytter det forskning og produktionen
4: Forbrugeren/samfundet efterspørger produkterne og legitimerer den kommercielle brug af fostercellelinjer.
Hvis det ufødte liv respekteres fra undfangelsen, brydes kæden. Industrien vil finde andre løsninger, og dette etiske dilemma vil forsvinde. Det må altid være vores første og største opgave at kæmpe for beskyttelse af ufødt liv!
Men det er også en oplagt opgave at arbejde politisk imod den tingsliggørelse, der ligger indbygget i benyttelsen af væv fra det aborterede foster i forskning og bioteknologisk industri. Dette er et samfundsansvar.
Sidst og ikke mindst kan man handle som forbruger og kræve gennemsigtighed på dette område. Ved at sige nej til vacciner og andre produkter, der fremstilles på disse fostercelleprodukter, og efterspørge alternativer, kan man være med til at forsvare den ufødtes værdighed og skabe opmærksomhed om hele dette problemområde. Samtidig kan man støtte forskning og medicinsk produktion, der respekterer ufødt liv.
Brug af vacciner indeholder andre tungtvejende etiske overvejelser end den her nævnte. Uanset hvad må den enkelte respekteres i dette at følge sin samvittighed!
LÆS MERE
Oversigt over vacciner og brugen af fostercellelinjer.
Artikel om de pt. fem vacciner, der udvikles og forventes produceres vha. fostercellelinjer.
Faktatjek på problematikken
Vacciner og fosterceller
Opdatering 4. april 2021: (*AstraZeneka– og Johnson & Johnson-vaccinen taget ud af det generelle vaccinationsprogram pga. sjældne alvorlige bivirkninger. Godkendelserne af vaccinerne er dog bibeholdt.)
Opdatering 22. oktober 2021: (** CureVac har tilbagetrukket ansøgning om EU-godkendelse af deres første vaccineprodukt pga. for lav effektivitet. Men firmaet arbejder videre med et anden-generationsprodukt.)