Ketty Dahl, billedkunstner,  13.08.26

Politiken 7. august 2026

VÆREPLIGT

Den 7. august var der en overskrift i Politikken, som en herlig trykfejl gjorde yderst interessant. Der skulle have stået: ”Gør værnepligten attraktiv”, men i stedet stod der: ”Gør værepligten attraktiv”. En fantastisk overskrift på trods af, det ikke var tilsigtet.

Tænk om vi gjorde ”værepligten” mere attraktiv. At det at få lov til at eksistere og ”være til” blev en attraktiv pligt for os alle og et ansvar vi tog på os også for andres ”væren”.

Hver eneste dag tages livet af ca. 40 ufødte børn på danske sygehuse ved abort, hvilket løber op i  15-16.000 børn på årsplan. Den nye udvidede abortlov, der nu tillader at slå ufødte børn ihjel op til uge 18, har givet anledning til endnu flere senaborter, og man må undres over, at veluddannet sygehuspersonale, som, skulle man mene, har pligt til at beskytte liv nu ufortrødent tager åbenlyse liv uden at råbe op.

“Tænk om vi gjorde ‘værepligten’ mere attraktiv. At det at få lov til at eksistere og ‘være til’ blev en attraktiv pligt for os alle og et ansvar vi tog på os også for andres ‘væren'”

At hævde, at abort hører under sundhedsvæsnet, er det samme som at sige, at slaveri hører under jobcenteret. Det burde være indlysende, at det menneskelig liv starter ved undfangelsen, og alligevel trodses det indlysende med livsforagt.

Jeg har lige set scanningsbilledet af mit lille nye barnebarn , – fuldstændig perfekt lille menneske. Samtidig med, at jeg blev overvældet af en enorm glæde, fik jeg fysisk kvalme ved tanken om, at der dagligt slås sådanne små ihjel. Er menneskelivet først sat i gang, er man jo et menneske, uanset om man er ønsket eller ej. Men statsapparatet inklusive sundhedsvæsnet er som de tre små aber, ”ikke se, ikke høre, ikke tale”, hvor der lukkes af for det indlysende: At det mest sårbare liv, det lille foster i mors mave skal beskyttes, for der burde være ”værepligt” i Danmark.
I stedet suges dette lille menneske i stykker, og ingen hører dets tavse skrig i livmoderen. Der er heller ingen, der efterfølgende hører kvindens tavse gråd bag lukkede døre, hvor hun må bære byrden af at have truffet valget om at tage livet af sit barn. For hun har jo selv truffet valget. Et ganske lovligt valg hyldet af politikere, der ikke går ind for at gøre ”værepligten mere attraktiv”.

En af mine bekendte beskrev sin abort som starten på en årelang vandring i dødsskyggens dal, hvor hun udadtil virkede glad, men indeni satte aborten dagsordenen for en afgrundsdyb sorg og tomhed. For det er en umenneskelig valgmulighed at kunne tage livet af et andet menneske. Man fristes til at spørge med Kaj Munk: ”Hvad har de da gjort os, disse ufødte små, siden de ikke må være her?”

“… der lukkes af for det indlysende: At det mest sårbare liv, det lille foster i mors mave skal beskyttes, for der burde være ”værepligt” i Danmark.”

Det ironiske er, at hvis samfundet konfronteres med en plastiksæk fyldt med resterne fra aborterede børn, vil man være mere bekymret over, hvordan man genanvender plastiksækken på den mest grønne måde end over indholdet af sækken.

Tænk, om man i stedet for at danse på de ufødtes grave, hvilket nogle politikere gjorde, idet de grinende fejrede den nye, udvidede abortlov i Folketinget med champagne, gjorde ”værepligten mere attraktiv”.

Det handler i virkeligheden om at være eller ikke at være.

URL: https://rettentilliv.dk/det-handler-om-at-vaere/