USA: Abortmyter i den amerikanske valgkamp - hvad er op og ned?
Kerstin Hoffmann,
Abort er blevet et af de helt store temaer i den amerikanske præsidentvalgkamp. Det var ventet, og det bliver bekræftet igen og igen. Men på trods af, at journalister flittigt faktatjekker påstande, så får usandheder eller manipulerede sandheder lov til at passere igen og igen. Her er et par eksempler:
Nej, det passer ikke, desværre. Ni stater + Washington DC tillader abort alle ni måneder af graviditeten uden begrænsning. Kilde: Guttmacher
En simpel søgning efter en abortklinik i Washington DC leder til denne klinik, Dupontclinic, hvor man kan komme ind fra gaden og få en abort helt frem til uge 32.
Nej, det er heldigvis ikke tilladt noget sted i USA. Men spædbarnet, der overlever en sen abort har til gengæld ingen føderal lovsikret ret – som ligeværdig person – til livreddende hjælp. Dette har stor betydning i stater, hvor meget sene aborter også af helt raske fostre er tilladt.
Man har flere gange stillet forslag i kongressen om juridisk forpligtelse af sundhedspersonale i denne situation. Men hovedvægten af demokratiske senatorer har hver gang modsat sig forslaget, hvorefter det er faldet.
I Minnesota, der er hjemsted for Tim Walz, Kamala Harris’ vicepræsidentkandidat, er der i de seneste år blevet registreret otte tilfælde af spædbørn, der er født levende efter en sen abort, uden at modtage basal livreddende lægehjælp. Disse data er tilgængelige, fordi Minnesotas lovgivning på dette tidspunkt krævede, at abortklinikkerne registrerede alle levende fødte, og hvilken pleje de modtog. Dette krav blev fjernet i 2023 af guvernør Tim Walz.
Nej, der findes ikke stater, der kriminaliserer sundhedspersonale for at give livsreddende hjælp til gravide. Gravide kvinder, der aborterer spontant, gravide med graviditeten siddende uden for livmoderen eller gravide med truende medicinske tilstande er alle sikret hjælp og beskyttet af lovgivning i alle stater.
Nej. ‘Hjertslagsloven’ i Georgia begrænser ikke lægers mulighed for at yde livreddende behandling til kvinder, der oplever komplikationer efter en abort.
Baggrund: En kvinde fra Georgia, der ventede tvillinger, rejste til en nabostat for at få en medicinsk abort, da graviditeten var uønsket. Abort er forbudt i Georgia, når hjertelyden kan registreres. Kvinden gennemførte sidste del af aborten i sit eget hjem. Men medikamentet, der skal få livmoderen til at trække sig sammen, var ikke i stand til at udstøde alt foster- og moderkagevæv. Efter kort tid opstod en alvorlig infektion og kvinden måtte indlægges akut. Behandlingen i et sådant tilfælde er en udskrabning, men lægerne ventede for længe. Kvinden døde under indlæggelsen.
Den tragiske sag er nu blevet en del af den amerikanske valgkamp. Og det er ikke den medicinske abort og dens alvorlige risici, der er i politikernes søgelys, nej det er abortloven i Georgia.
En undersøgelse fra ProPublica postulerer nemlig, at lægernes alt for sene reaktion var forårsaget af statens stramme abortlovgivning. (Læs fra TV2)
Der er ingen tvivl om, at hvis kvinden havde fået en udskrabning med det samme, havde hendes chancer for at overleve været betydeligt større. Men skyldtes lægernes tøven, at de var bekymrede for den restriktive abortlov i Georgia? Det kan undersøgelsen ikke dokumentere, skriver Rebecca Carlson fra ERI efter at have nærlæst den. I stedet peger undersøgelsen på en tragisk procedurefejl.
Det var ikke ‘hjertslagsloven’ i Georgia, der forhindrede, at kvinden fik den rette behandling.
Udskrabningsmetoden D&C er ikke i sig selv ulovlig. Det, der er forbudt ved lov, er klart defineret som en procedure, der har til formål, at forårsage den ufødtes død. Er der ikke hjertelyd (som i det aktuelle tilfælde) er der ingen restriktioner. Og i øvrigt er ethvert indgreb, der har til formål at redde en gravide kvindens liv i en akut situation, tilladt.
URL: https://rettentilliv.dk/hvad-er-op-og-ned/