Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Formandsberetning

Jens Vindum, årsmøde 2019

Foto: Eva Bisgaard Tang Agerbo

Det årsmøde der ku’ ha’ været

Af Jens Vindum, formand for Retten til Liv

Der bliver i denne tid udvist en helt usædvanlig vilje til at bekæmpe Coronavirus’en. Det er en kamp for at redde menneskeliv, som har store konsekvenser for samfundet. Viljen til at bringe de nødvendige ofre er til stede i befolkningen og hos regering og folketing. Vi står sammen mod den usynlige fjende.

Tænk, hvis den samme vilje til at redde menneskeliv var til stede, når det drejer sig om de ufødte. Tænk, hvis bare en brøkdel af de kræfter, ressourcer og penge, der i dag bliver brugt på at reducere coronasmitten, blev sat ind på at hjælpe de gravide kvinder, for hvem det er helt uoverskueligt at skulle have et barn, og som derfor står med overvejelser om abort. Det kunne redde mange flere menneskeliv, end corona-bekæmpelsen kan.

Al respekt for regeringens handlekraft i denne tid, men det er tankevækkende, at når det handler om at redde ufødte liv, er der knappe ressourcer og ringe vilje.

En konsekvens af coronavirus’en er, at årsmødet 2020 i Retten til blev aflyst (i første omgang). Det er vi naturligvis kede af, for årsmødet er for medarbejdere og bestyrelse den årlige mulighed for at mødes med Retten til Livs venner og støtter. Det er her, vi erfarer, at vi ikke er alene om at kæmpe for sagen. I år mødes vi ikke, men vi minder os selv om, at I er der og står bag os. I bakker op med forbøn og penge, og begge dele er der hårdt brug for.

Økonomien er vores udfordring. Når økonomien er presset, tager den meget opmærksomhed, og en dårlig økonomi hindrer de mange spændende ideer, som vi har så mange af, i at blive til virkelighed. Hvis økonomien dræner frimodigheden og arbejdsglæden, bliver det alvorligt. Der må I hjælpe os til ikke at komme hen.

Presset økonomi eller ej – det hindrer os ikke i forsøget på at skaffe midler til en ungdomsmedarbejder. Jeg håber virkelig, at I vil støtte op med penge til det projekt. Vi tror på nødvendigheden af det. Retten til Livs fremtid afhænger af de unge generationer. Får vi ikke i endnu højere grad, end tilfældet er nu, åbnet de unges øjne for, hvor vigtig kampen for de ufødte er, vil den langsomt ebbe ud.
Abortdebatten er ikke død. Lad os puste nyt – og ungt – liv i den.

Det er en stor glæde og velsignelse, at vi igen i år har kunnet sende fastetidens bedehæfte ud til mange. Det er, når alt kommer til alt, det helt afgørende, at vi beder for de ufødte børns liv, for deres mødre, og for det samfund, vi er en del af.

Jeg vil sige en stor tak til alle vores gode og trofaste venner ud over landet. Tak til rådgiverne, som gør et stort og for os andre usynligt arbejde på Abortlinien. Tak til repræsentantskab og øvrige frivillige, og tak til medarbejderne for udholdenhed i arbejdet. Tak for et godt samarbejde, fælles fodslag og retning til jer og til bestyrelsen.