Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Rapport om økonomien

Jes Dideriksen

Økonomien i Retten til Liv 2019

Af regnskabsfører Jes Dideriksen

Normalt siger man, indtægter er godt, og udgifter er skidt. Det gælder ikke i Retten til Liv. Her gælder det, at indtægter er opbakning til sagen og kærlighed til arbejdet, mens udgifter er et udtryk for arbejdets størrelse, når bestyrelsen, ansatte og frivillige gør sit bedste for at gavne abortsagen.

Indtægterne er en forudsætning for dette. Det er derfor med stor taknemmelighed og ydmyghed, vi modtager så mange gaver, sponsorater og kontingenter, som vi også har gjort i 2019. Vi er taknemmelige for enhver gave, hvad enten det blev det overskydende skat, en pludselig indskydelse eller det mere systematiske. De sidste glemmer man ikke så let, så vi vil gerne opfordre til gaveaftaler og betalingsservice.

Kontingenter og andre indtægter har årligt været på ca. 350.000 kr., ligesom gaverne en række år har været ca. 800.000 kr. I 2019 var der således 1.156.266 kr. til arbejdet.

Og hvad får man så for de penge? Man får f.eks. en landssekretær, der som en anden blæksprutte, holder kontakten til medlemmer i den ene hånd og holder bestyrelse og medarbejdere i den anden, mens hun er ved at redigere bladet LIV og forbereder aftenens møde i byen osv.

Der bliver også til en abortlinjeleder med vejledning og rådgivning samt koordinering og uddannelse af en række frivillige. Der er også til en kommunikations¬sekretær, der er bannerfører i debatter og sørger for, man også på internettet finder Retten til Livs synspunkter, og til en regnskabsfører og en nøjsom, men engageret bestyrelse. Særlige kampagner, LIV og møder rundt om i landet rækker pengene også til.

Ja, egentlig rækker de ikke helt til alt det i 2019. Året endte med et underskud på 69.998 kr., som tages fra egenkapitalen. Planen er, at det ikke gentager sig i 2020, hvor vi budgetterer med balance.

Der er herefter 472 t.kr. i egenkapital og 123 t.kr. i gæld – fortrinsvist vedr. ansatte. Det er mest 468 t.kr. i likvider. Grunden i Vedersø udgør 127 t.kr.

Find hele regnskabet her.