Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
III: Træk ikke din holdning ned over mig!

Hvad svarer vi?

“Du har ingen ret til at trække din holdning ned over hovedet på andre!”

Lyder det bekendt? Hver gang en abortmodstander ytrer sig i medierne, kan man regne med, at de får den serveret. Abortmodstandere (og da især mænd) har ingen ret til at dømme andre og trække deres etik (eller endnu værre: religion) ned over hovedet på andre. Hvis man er imod abort, kan man jo frit vælge ikke selv at få en og så ellers i øvrigt gå stille med dørene.

Enhver må træffe sine egne valg – eller?

Jeg har selv mødt dette svar, når jeg har snakket med folk om abort. Sjovt nok har jeg også flere gange snakket med folk, som selv er imod abort, men ikke ønsker den frie abort afskaffet. De argumenterer, at det, der er rigtigt for dem, jo ikke nødvendigvis er rigtigt for andre, og de synes, enhver skal have lov til at træffe sine egne valg.
Hmm… Jamen det lyder da meget fornuftigt. Det er da en tolerant og ydmyg holdning, som tager hensyn til alle. Eller hvad?
Lad os tage et andet eksempel: Personligt er jeg imod dyremishandling, og det kunne aldrig falde mig ind at gøre mine kaniner fortræd. Men det, der er rigtigt for mig, er jo ikke nødvendigvis rigtigt for andre, så hvis min nabo vælger at torturere sin kat til døde, så må jeg respektere hans valg. Der skal jo være plads til os alle.
Hov! Lige pludselig står det klart, at det nogle gange er i orden at trække noget ned over hovedet på andre. Når man tænker over det, så er det jo nøjagtig det, love gør; de tvinger folk til at handle efter en overbevisning, som de måske ikke deler, fx: dyremishandling er forkert.
Som man siger: Mine rettigheder stopper, hvor dine rettigheder begynder. Man laver love, der forbyder disse ting for at beskytte mod overgreb.
På samme måde ønsker vi at beskytte de ufødte børn imod at blive slået ihjel ved et abortindgreb.

Holdninger kan ikke fremtvinges – men det kan handlinger

Så hvorfor denne misforståelse? Hvorfor anses det for udemokratisk, når abortmodstandere ønsker den fri abort afskaffet?
Der er mange grunde! Den væsentligste er nok, at det er meget nemmere end at forholde sig til vores argumenter. I et samfund, der er så fokuseret på individualisme og tolerance, har det en stærk virkning at beskylde folk for at ville undertrykke andres frihed ved at pådutte dem en bestemt holdning.
Hertil skal siges, at det næppe er muligt, ej heller vores intention at tvinge folk til at mene noget bestemt. Holdninger kan ikke fremtvinges. Vi kan kun appellere til folks fornuft og empati. Vi vil derimod hjertens gerne tvinge folk til at handle på en bestemt måde gennem en lovgivning, der beskytter det ufødte barn lige fra begyndelsen!

Kun loven kan beskytte barnets ret til at leve

Når folk siger, at vi ikke har ret til at tvinge vores holdning ned over hovedet på andre, så er det fordi, de ikke forstår vores grundlag. De ser sandsynligvis abort som enhver kvindes personlige valg i forhold til hendes egen krop og sundhed Det er ikke noget, andre skal blande sig i: Bare fordi abort ikke ville være den bedste løsning for dig, så kan du ikke vide, om det ville være den bedste løsning for andre. Hertil føjes ofte en ordentlig salve af gode grunde, kvinder kan have til at få en abort. Det er selvfølgelig her, at vores modpart ikke fanger det helt centrale i vores argumentation – barnets ret til at leve. Det handler ikke om at begrænse kvinders rettigheder eller kontrollere deres privatliv. Det handler om det lille menneske, de bærer inde i sig.

Modstand mod abort er ikke “en personlig præference”

Det er derfor også helt misforstået, når folk siger, at vi som abortmodstandere ikke har ret til at kæmpe for et forbud mod abort. Det er i virkeligheden at tage vores påstand om objektiv sandhed: Abort er forkert! og fortolke den som en personlig præference: Jeg ville aldrig selv vælge at få en abort.
Det er ikke noget nyt, at mindretals holdninger bliver affærdiget som noget subjektivt, der ikke skal påduttes andre. Før slaveriet blev afskaffet, var et argument imod afskaffelsen, at hvis man ikke brød sig om slaveri, kunne man bare lad være med selv at eje en. I dag er vi glade for, at alle ikke bare fulgte det råd, men at nogle kæmpede for det, de mente var rigtigt. Forhåbentlig kan vi en dag se tilbage på abort på samme måde.
Hvis vi virkelig mener, at mennesket fra undfangelsen er værdifuldt, har rettigheder og fortjener statens beskyttelse, så er det ikke bare vores ret at gøre, hvad vi kan for at ændre lovgivningen, det er vores pligt!

Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop i Viborg
Bragt i Retten til Livs blad LIV februar 2015