BLOG: Ægte feminisme slås for kvinders (og deres brødres) ret til at blive født. Først derefter kan alle andre rettigheder sættes i spil!
Billedkunstner og forfatter Ketty Dahl,
Hvad koster en abort? Tja… den koster i hvert fald et menneskeliv. Men i vores verden, hvor alt gøres op i kroner og øre, så er ovenstående pris tilsyneladende ikke noget, der tæller.
Forleden overhørte jeg en samtale, hvor to kvinder talte med hinanden om abortspørgsmålet. Den ene udtalte i et ret heftigt toneleje, at hun var chokeret over, at nogen kunne være imod abort og dermed kvinders ret til at bestemme over egen krop. Den anden nikkede ivrigt bekræftende til det udsagn, hvorefter den første skiftede emne og gav sig til at fortælle om en surprise-fest, de lige havde holdt for hendes datter, som ventede sig og som skulle føde om et par måneder og for at fejre den glædelige begivenhed, havde hun så holdt en babyshower for datteren. Og så fortsatte samtalen ellers om glæden ved at skulle have dette barnebarn.
Jeg sad faktisk ret rystet tilbage og kunne slet ikke få de to ting til at passe sammen, – hvordan kan man stå med en hyldest til abort i den ene hånd og fejring af en snarlig fødsel i den anden? Det virkede nærmest grotesk absurd.
Den følgende dag hørte jeg så en dansk-amerikansk kvinde udtale, at det var vigtigt at stemme på Kamala Harris på grund af, at Harris gik ind for fri abort samt længere barselsorlov?! Igen, det hænger jo ikke sammen.
Eller gør det?
Gemt i det åbenlyst selvmodsigende i at ville være i stand til at tage et nyt liv og så samtidig hylde det nye liv, ligger ønsket om ”valgmuligheden”, man vil nemlig have lov til selv at kunne vælge til og fra.
Vi er vant til at kunne zappe rundt på alle kanaler i livet, have mulighed for at vælge, hvad vi vil have og ikke have i situationen, vi vil selv bestemme, hvad der er bedst ”for mig” lige nu.
Og så bliver livet selv sat på spil i den sammenhæng, – på lige fod med alt andet, vi selv vælger: vil du have havregryn eller skyr til morgenmad, vil du have rød eller grøn trøje på, vil du have en abort eller beholde barnet?
Barnet selv er ligesom kun rigtigt til, hvis det er et såkaldt ønskebarn. Og derfor hamstres abortpiller i stor stil i USA lige nu, for tænk, hvis man blev begrænset i muligheden for at kunne vælge til og fra i forbindelse med en graviditet.
Hvis den lille er ønsket og villet, jeps, så velkommen her, men er det en smutter, er man under uddannelse eller ikke mentalt parat til at blive mor lige nu, eller er faderen bare alligevel ikke det helt rigtige far-materiale, ja, så tager man konsekvensen, for ingen skal fortælle en, hvad man skal. Man vil selv bestemme, om det så er livet om at gøre, – altså vel og mærke en andens liv.
Jeg synes, det er voldsomt trættende, frustrerende og himmelråbende forfærdeligt, at i et så vigtigt spørgsmål, hvor et menneskeliv er sat på spil, tales kun om kvinders ret. Deres ret til at slå ihjel. (Man får det faktisk ret dårligt bare ved at læse den sætning: kvinders ret til at slå ihjel…., men det er jo så heller ikke sådan det formuleres, det siges meget mere pænt pakket ind: kvinders ret til at bestemme over egen krop, – selv om de så også bestemmer over en andens krop, nemlig barnets…)
Kvinder, som har fået den enestående mulighed, at de kan give livets gave videre, ser det som en kontakt-rettighed, hvor man kan tænde og slukke for livets kontakt alt efter forgodtbefindende, timing, økonomi og så videre. Det hele sættes op på den store klinge, der hedder feminisme, og ve, den stakkels kvinde, der kommer til at sige, at hun faktisk er imod abort. Jamen, jamen, er hun da uoplyst, uintelligent eller uuddannet? Ved hun ikke bedre?!
Jeg ser faktisk også mig selv som feminist, men mener i modsætning til så mange andre, at ægte feminisme aldrig slås for rettigheder på andres bekostning. Ægte feminisme ønsker ligeværdige og gode vilkår for alle, og derfor går jeg ind for kvinders ret til at blive født! For kun med denne ret som den øverste ret kan alle andre rettigheder sættes i spil. (Jeg går i øvrigt også ind for mænds ret til at blive født, for i mine øjne kæmper ægte feminister også for mænds lige rettigheder og ligeværdighed.) Ægte feminister kæmper for menneskers rettigheder – også når et menneske er så lillebitte, at det må forlade sig på, at andre vil kæmpe dets sag og ret til at blive født.
Ægte feminister tør omfavne det at være mor, og ønsker man ikke at være mor, selv om man er blevet gravid, så respekt for det, men så lad i det mindste det lille menneske inde i maven få chancen for selv at træffe sine valg, og giv det til nogen, der brændende ønsker et barn. For er der virkelig ikke noget, der er hævet over vores individuelle ret til at ville træffe valget om liv og død for et andet menneske?
Der findes ingen andre steder i vores samfund, hvor vi løser problemer ved at slå andre ihjel, på nær lige når vi taler om abort. Hvordan kan det, der burde være indlysende forkert, fordrejes til at blive en menneskeret?!
Retten til at slå ihjel og længere barselsorlov hører simpelthen ikke hjemme i samme sætning.
Af Ketty Dahl, billedkunstner og forfatter.
URL: https://rettentilliv.dk/jeg-er-ogsaa-feminist/