BLOG: Udtalelsen kommer fra Alex Vanopslagh i en artikel om aktiv dødshjælp. Store sande ord, der forpligter!
Billedkunstner og forfatter Ketty Dahl,
”Livet er helligt” udtalte politikeren Alex Vanopslagh forleden i Kristeligt Dagblad i en artikel om aktiv dødshjælp. Jeg tænkte: Wow, – det var store ord.
Han kunne jo også have valgt at sig, livet er noget særligt, livet er enestående, livet er ukrænkeligt, men han valgte ordet ”helligt”, og det giver da unægtelig et særligt skær over den sætning.
Hvad ligger der i ordet helligt? Ja, når noget er helligt, har det krav på ærbødighed og respekt på grund af sin betydningsfuldhed, skønhed eller lignende.
I kristen forstand er kun én hellig i ordets egentlige betydning, og det er Gud, den almægtige, himmelens og jordens skaber. Al livs Skaber og Far. Når livet omtales som helligt, så er det i en bevidsthed om, at livet er givet, – det er ikke tilfældigt, det er en gave, og netop fordi det er givet af Gud, og ikke bare opstår tilfældigt, så rummer ordet også de andre ord: livet er ukrænkeligt og enestående. Man kan ikke skalte og valte med Guds gave uden at krænke Giveren, uden at vende Ham ryggen.
Ordene faldt i en artikel mod aktiv dødshjælp, men de kunne jo lige så godt være sagt ind i debatten om abort.
Men på underlig vis er det som om, at når talen falder på abort, så har vi sværere ved at tage ordene ”Livet er helligt” i vores mund, – for dermed anerkender vi, livet er noget, vi får som gave af en, der er langt større end os selv, at der er en uden for os selv, der er livets skaber, nemlig Gud. At livet er villet af Ham med vilje. Gud er hovedperson og centrum i helligheden. Og er livet Gudgivet, så kan man vel ikke bare destruere det uden at fører krig mod Skaberen selv?
Når man ser scanningsbilleder af det lille foster, det ufødte barn, og ser den fuldstændig eksplosive og vilde udvikling fra undfangelse til fødsel, ja, så bliver man faktisk stille og får nærmest lyst til at falde på knæ i ærefrygt over, hvor stort og ja… helligt, det er. Med et enkelt klik på internettet, kan man uden videre se billeder af denne udvikling via moderne teknologi – så vi ved godt, hvad der foregår, menneskelivets forunderlige udvikling er ikke skjult for nogen længere. Og man undres, forundres, forbløffes over, at livet på den måde udfolder sig for øjnene af en.
Desto mere forfærdende og forfærdeligt er det derfor, når man derefter sander, at hver eneste dag tager man livet af sådant et lille unikt menneske, ja, af sådanne 40 små unikke mennesker på danske sygehuse. Det foregår i det skjulte bag lukkede sterile døre, men det er ren aflivning af små mennesker, hvis udvikling er i fuld gang. Men det foregår ikke mere i det skjulte, end at vi alle sammen ved, at det foregår og på den måde bliver en slags medskyldige, hvis ikke vi siger fra.
Disse små har ikke gjort noget, men de fjernes bare og kasseres som affald. Vi taler ikke om det ved kaffebordene rundt om, for det er som om, at hvis vi ikke taler om det, så eksisterer det nok ikke – dette abortmaskineri, der kører så velsmurt og afliver op mod 15.000 små ufødte danskere hvert år. Udført af et sundhedspersonale, der har ellers har lovet at beskytte livet og forsøge at redde liv efter bedste evne.
Hvorfor er det så, at de små ufødte falder helt igennem sikkerhedsnettet? Hvorfor ønsker sundhedsvæsnet ikke at sætte alt ind på at beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv? Hvor er sundhedsvæsnets samvittighed, – når man på sygehusene slår knap 15.000 ihjel hvert år – med vilje…?!
I Orwells bog ”kammerat Napoleon” hviler samfundsordenen på parolen ”Alle er lige”, men en dag tvistes ordene lige lidt til ”Alle er lige… – men nogle er mere lige end andre”, og dermed er forskelsbehandlingen sat ind bare ved at ændre ordene en anelse. For ord betyder noget.
Alle mennesker burde have lige menneskeværd og behandles efter, at de er Guds skabninger og har fået livets gave af Ham, er elsket og villet af Ham. Men i vores samfund har vi bestemt, at nogle er mere lige end andre. Menneskerettigheder gælder åbenbart ikke de ufødte. De er uden for kategori, selv om vi alle som en er startet som ufødte, og enhver med lidt logisk sans må indse, at deres liv også startede ved undfangelsen.
Jeg undres over, hvorfor medierne ikke interesserer sig mere for, hvad der sker, når vi via abortloven laver om på menneskerettighederne, så de kun gælder for nogen og ikke andre. Især når alle menneskerettigheder bygger på netop retten til at være her, at blive født.
Lige om lidt sættes abortgrænsen op til 18. uge i Danmark, så vi kan slå de ufødte ihjel over en længere periode, men denne politiske beslutning går næsten under radaren i mediere og får ikke megen omtale, – abort er et ubehageligt emne for de fleste.
Gid medier og politikere og andre med magt og mening turde stå ved, at Livet er helligt og dermed burde det selvindlysende også være ukrænkeligt, også når det gælder vores mindste medborgere. Vi er skabt i Hans billede, elskede og villet.
Livet er helligt og er Guds kærlighedserklæring til menneskeheden. Gid flere turde sige det højt.
Af Ketty Dahl, billedkunstner
URL: https://rettentilliv.dk/livet-er-helligt/