Kerstin Hoffmann,
Et ‘humant Europa’ beskytter sine mindste og de svageste!
Her i januar har Frankrig officielt overtaget formandskabet for EU. Præsident Emmanuel Macron holdt i den anledning en bekymrende tale i Europa-Parlamentet. En af hans visioner er, at inkludere retten til abort i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
“Tyve år efter proklamationen af vores charter om grundlæggende rettigheder, som især fastlagde afskaffelsen af dødsstraffen i hele Unionen, så jeg gerne, at vi kunne opdatere dette charter, især for at være mere eksplicitte om beskyttelse af miljøet eller anerkendelse af retten til abort.”
Find Emmanuel Macrons tale i sin helhed her.
For ti år siden underskrev næsten to millioner borgere i EU borgerinitiativet ONE OF US, der opfordrer EU til at beskytte livet fra undfangelsen i EU-lovgivning. Denne høje tilslutning har ingen andre initiativer opnået.
Nu mobiliserer paraplyorganisationen One of Us, der stod bag borgerinitiativet, igen. Borgere i EU opfordres til at markere, at det er respekten for livet – fra undfangelse til naturlig død – der er den sande europæiske værdi. En værdi vi er mange, der ønsker at kæmpe for!
One Of Us har startet mobiliseringen men en række “Nytårskort”, der enkelt fortæller, hvorfor EU skal beskytte sine mindste. Vær med til at sprede disse nytårskort på sociale medier og giv din holdning til kende ved opslaget!
Følg det fælles initiativ og vær med til at øge opmærksomheden om ufødtes rettigheder: One of Us mobilisering.
URL: https://rettentilliv.dk/nyt-angreb-paa-eus-ufoedte/