I Danmark sorterer man fostre med største selvfølgelighed. Et ufødt barn er ikke helt ønsket, før samtlige tests har vist, at det med al sandsynlighed er sundt og raskt.
Kerstin Hoffmann,
Sundhedsstyrelsen beskriver fosterdiagnostik som et frit valg. Men de gravide, der tilslutter sig tilbuddet, tolker det som systemets anbefaling, og de, der modsætter sig, oplever at blive stillet til ansvar for deres fravalg.
Antropolog Laura Louise Heinsen har studeret danske kvinders forhold til statens fosterdiagnostiske tilbud, og i denne kronik sætter hun fokus på, hvordan staten har taget det moralske ansvar for frasorteringen af ønskebarnet, der viste sig at fejle noget. Læs hendes triste og tankevækkende iagttagelser:
“De gravide beskrev typisk selektiv abort som en udvej, der var »givet« dem. En udvej, den danske stat tilbyder og dermed også legitimerer. De talte ikke om abort som en individuel moralsk byrde – de outsourcede snarere det moralske ansvar til det offentlige system. Som en af de gravide sagde: »Det er jo ligesom en mulighed, man har, så derfor ville jeg også tage den mulighed.« En anden sagde: »Jeg synes, det er genialt, at du har muligheden for at vælge fra og vælge en abort. Det er faktisk en god service.« Selv om man er gravid med et ønskebarn, er ’ønsketheden’ til forhandling. Et ufødt barn er ikke helt ønsket, før samtlige tests har vist, at det med al sandsynlighed er sundt og raskt. Den forhandling er ikke bare personligt og socialt skabt; den er også strukturelt skabt.” Laura Louise Heinsen, Information
Retningslinjer for fosterdiagnostik
URL: https://rettentilliv.dk/oenskebarnets-oenskethed-er-til-forhandling/