Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Veer

Veer

Nøgleromanveer

Ketty Dahl
Fokal, 2013
268 sider

Kampen mod fri abort – det seje træk

Journalisten, præsten, lægen, og veninden fra gymnasiet er nogle af de personer, der får spørgsmålet om abort til at trænge sig på hos læseren. Samtidig følger vi Silas, der har Downs syndrom, og hans livsbekræftende historie. Flere af personerne er kendt fra Ketty Dahls første roman »Valget«, men romanen kan uden problemer læses selvstændigt.

ANMELDELSE

Af cand. fil. Beate Højlund

Jeg er dybt imponeret og dybt taknemmelig over, at Ketty Dahl endnu en gang har formået at afsløre det massive bedrag, hele den vestlige verden ligger under for: at fremstille drabet på ufødte børn som en velgerning mod kvinden! En bunden lidenskab går som en rød tråd gennem hele bogen, og jeg er, som sagt, dybt imponeret over, at hun er i stand til at tøjle denne lidenskab, så hendes fremstilling ikke på noget tidspunkt går over gevind, men skildrer hverdagssituationer og hændelser, som vi alle må nikke genkendende til.

Afsløring af hykleriet

Rent teknisk ligger denne bog et trin højere end hendes første, ”Valget. Vi genkender og har alle selv mødt argumentationen, måske selv brugt den, og opdager i denne bog med uhyggelig klarhed, hvordan vi bliver manipuleret med, så at selv rendyrket egoisme fremstilles som omsorgsfuld kærlighed.
Her er ingen romantisering af barske realiteter, Her lægges ikke skjul på smerten ved at få et mongolbarn eller med at stå med en positiv graviditetsprøve som 16-årig. Men uden skånsel afsløres hykleriet, når man i omsorgsfuldhedens navn skjuler virkeligheden ved hjælp af begravelsesceremonier for provokerede aborter!

Kemisk fri for romantisering

I bogen møder vi abortmodstandere, abortforsvarere, læger og jordemødre, politikere, teenagere, alle slags mennesker, som forfatteren ganske naturligt lader krydse hinandens spor, uhøjtideligt og isprængt velgørende glimt af humor. Bogen er kemisk fri for romantisering af den barske virkelighed, men er realistisk og troværdig fra først til sidst. Konfirmationen af et hold mongolide er hele bogen værd.
Kristendemokraternes – for manges vedkommende sikkert velmenende – tro på, at de ved at ændre kravet om abortens afskaffelse til tvungen rådgivning som mere opnåelig, ikke ville virke så anstødelig, i virkeligheden er en falliterklæring. Egentlig et forsøg på studehandel, hvilket ikke kan drives med små børns liv som indsats. Forførelsen er massiv og har mange forklædninger.
Jo, jeg er imponeret og taknemmelig for denne bog. Køb den og giv den væk. Den er en øjenåbner og kan redde menneskeliv, mange små menneskeliv.

 

99