Signe Molde besøger Retten til Liv

Signe Molde besøger Retten til Liv

I en ny programserie på DR2 besøger Signe Molde nogle af de miljøer, som ofte er genstand for debat. I aften besøger hun Retten til Liv.

Kerstin Hoffmann,  

“Signe Molde på udebane” DR2

Ifølge foromtalen er formålet med udsendelsen at åbne for nye sider af de miljøer, hun besøger, og give seerne øget forståelse, noget at tænke over og et godt grin.

Lykkes det? Måske et stykke ad vejen.

”Signe Molde udfordrer abortmodstand på helt klassisk vis og afprøver vores konsekvens i de ekstreme tilfælde. Den konsekvens står vi gerne ved, selvom hun ikke giver meget plads til uddybning og nuancer,” påpeger landssekretær Ellen Højlund Wibe. ”Men samtidig udfordrer hun også konsekvensen den anden vej, når hun ærligt udstiller den kynisme, hun som aborttilhænger befinder sig i, når hun ser på sit barn og ved, at hun havde magten til at tage dets liv,” bemærker landssekretæren.

Udsendelsen er pakket ind i en afprøvning af humorens grænser med Signe Moldes særlige forkærlighed for det akavede. Dette kan virke afvæbnende i en meget alvorlig debat, men måske også støde mennesker, der har haft problematikken tæt inde på livet.

”Man kunne godt ønske sig en større nysgerrighed i programmet. Hvorfor mener vi, som vi gør? Modstand mod abort er et spørgsmål om alle menneskers ligeværd. Den samtale havde været superrelevant. Lad os dog bidrage til at forstå hinanden. Netop her valgte Signe Molde nok at blive på sin egen hjemmebane,” slutter Ellen Højlund Wibe.

Tak til DR for at åbne debatten om den fri abort. Retten til Liv stiller altid gerne op til en åben og fordomsfri samtale om abort!

Udsendelsen kan ses på dr.dk/tv

Læs anmeldelse: Hvad skal man som abortmodstander mene om udsendelsen?

URL: https://rettentilliv.dk/signe-molde-paa-udebane-hos-retten-til-liv/