Kerstin Hoffmann,
Retten til Liv repræsenterer en gruppe vælgere, der betragter det som et samfundsansvar at beskytte det ufødte menneske som et ligeværdigt menneske. Denne holdning er pt. ikke repræsenteret i de partier, der stiller op til folketingsvalget. Alligevel efterspørges de forskellige partiers holdninger og værdier på abortområdet, da de kan have indflydelse på, hvor man vil sætte sit kryds.
Vi har derfor stillet alle opstillingsberettigede partier tre korte spørgsmål. Det er kun en mindre del af partierne, der har prioriteret at svare, men alle svar bringes her uforkortede.
D: Nye Borgerlige
WHO vurderer blandt andet, at der ikke er noget sundhedsfagligt forkert i at foretage en abort gennem hele graviditeten, og at kvinder skal kunne få en sen abort uden godkendelse fra myndigheder eller institutioner.
Nye Borgerlige afviser WHO’s retningslinjer som udtryk for en politisering af et etisk vanskeligt område.
K: Kristendemokraterne
Nej. KD støtter bestemt ikke WHO´s anbefalinger. KD mener, at livet starter ved undfangelsen, derfor har fostret en selvstændig værdi og vi skal kunne have en samtale om de etiske perspektiver ved abort.
M: Moderaterne (Monika Rubin)
Jeg går ind for fri abort. Det er en menneskeret for alle kvinder i hele verden, at kunne bestemme over sin egen krop. Jeg vil ikke rykke kvinders rettigheder 100 år tilbage i tiden.
D: Nye Borgerlige
Nye Borgerlige afviser ændringer af den nuværende abortlov. Antallet af etiske dilemmaer stiger kun med senere aborter, og det forekommer helt rimeligt, at der gælder en særlig procedure for senere aborter.
K: Kristendemokraterne
KD står fast på de gældende regler for kvinders adgang til abort og vi vil bekæmpe en højere grænse som f.eks. Venstre har været positive overfor. Vi vil indenfor den ramme kæmpe for at nedbringe aborttallet.
M: Moderaterne (Monika Rubin)
Det ser jeg ikke umiddelbart en årsag til.
D: Nye Borgerlige
Nye Borgerlige har tillid til, at borgere der vælger at få en abort, har gode grunde til det, og vi vil ikke fratage retten til at få foretaget en abort.
Nye Borgerlige anerkender de vanskelige etiske dilemmaer der er forbundet med abort. Der er mange hensyn at tage, herunder hensyn til den mor der ikke ønsker barnet.
K: Kristendemokraterne
KD har som det eneste parti et fokus på nedbringelse af aborttallet. Det er med i vores 2030-plan. Vi mener, at vi med bedre forebyggelse, styrket rådgivning og gode alternativer til abort gennem målrettet familiestøtte og socialpolitik kan nå længst i faktisk at få aborttallet ned.
Det er meget svært af få en samtale igang i Danmark om abort og derfor er det for os at se, afgørende, at vi går ind i debatten med kærlighed frem for fordømmelse. Vi kæmper som det eneste parti aktivt for, at iNGEN kvinder skal presses til abort, som vi ved, der sker i dag. Det mødes desværre med en mur af tavshed. Det er en af grundene til, at der er brug for KD i folketinget.
M: Moderaterne (Monika Rubin)
Jeg vægter kvinders ret til egen krop over, at skulle være måneder langt offer for fx voldtægt og ufrivilligt svangerskab. Jeg respekterer andre måske har en anden holdning end mig, men jeg går aldrig på kompromis med kvinders rettigheder.
Kristeligt Dagblad: Skal grænsen for fri abort rykkes? Se partiernes svar.
Siden opdateres løbende.
URL: https://rettentilliv.dk/valg-tre-spoergsmaal-om-vaerdier-etik-og-abort/