BLOG: Vi påvirkes ubemærket gennem populærkulturen til at opfatte abort som et "gode", man ikke må stille spørgsmålstegn ved.
Ketty Dahl, billedkunstner,
Det slog mig for nylig, hvor vi sad og så en amerikansk serie, hvor naturlig og selvfølgelig en valgmulighed abort er blevet.
I serien fortæller en ung mand lidt tynget sine venner om, at hans kæreste har meddelt ham, at hun er gravid. Det første, vennerne så spørger om, er: “Er du sikker på, at du er faderen?” (Allerede der ligger der jo også en påvirkning af seeren: Sex er noget, vi deler lystigt ud af til højre og venstre, og monogami er mere unaturligt end naturlig, så det mest selvfølgelige er nu at antage, at bare fordi kæresten venter sig, så …!) Da han nikker til det, kommer det næste spørgsmål som noget fuldstændig ligeså naturligt: “Vil I så beholde barnet, eller hvad?”
Jeg har set det igen og igen og igen. Det glider ind i romaner, i film, på tv – alle steder, som det mest naturlige: Vil I så beholde barnet, – eller hva’? Lige så naturligt som her under klimakrisen at spørge: Vil så beholde jeres dieselbil, eller hva?
Og mens vi sluger serier, romaner, tv-udsendelser med disse holdninger, så påvirkes vi ubemærket af det, og efterhånden bliver det en del af de flestes dna, at ovenstående er det mest selvfølgelige: Abort er et gode. Og ovenikøbet et ”gode”, man helst ikke må stille spørgsmålstegn ved. Vi påvirkes alle vegne med en ret entydig og enslydende positiv holdning til abort, og uden vi opdager det, begynder vi måske også at synes, at det er naturligt at spørge: Nå, men vil I så beholde barnet, eller hva?
Jeg får det helt dårligt af det. Det lille menneske som en ting, der kan kasseres eller bevares alt efter forgodtbefindende. Alt efter omstændighederne og det belejligede.
Hvordan er vi nået dertil? Små ufødte mennesker, hvis liv afhænger af et ja eller nej, ligesom når den romerske kejser ved gladiatorkampe i Colosseum vendte tommelfingeren op eller ned og dermed afgjorde, om en taber skulle slås ihjel. Vi er ikke kommet videre end dengang. Nu er det bare de ufødte, der får en tommel op eller ned. De er taberne.
I serien fortæller den unge mand, at de endnu ikke har taget stilling til, om de vil have barnet, men at han slet ikke føler sig parat til at blive far endnu, og man kan se panikken lyse ud af ham ved tanken. Hvortil vennerne siger: “Det forstår vi godt, og uanset hvad I beslutter, så støtter vi jeres valg! Vi bakker jer helt op!”
Det ufødte menneske har ikke længere samme ligevædighedsstatus som det fødte menneske. Det er bare et “måske-barn”. Et tilvalgsbarn eller et fravalgsbarn. Og det er ligegyldigt, om du vælger det ene eller det andet. “Vi bakker op!”
Hallo, tænk, hvor befriende, hvis der i stedet for havde været nogle venner, der havde sagt: “Hvordan kan I overhovedet overveje det valg? Det burde være et ikke-eksisterende valg! Du er jo allerede far! Dit barn er i maven på din kæreste, og I er allerede forældre, – det er ikke noget I bliver engang, I er det allerede! Dit barn er allerede i rivende udvikling, det er ikke på vej til at blive et menneske, det er det allerede fra undfangelsen. Men ved du hvad, vi bakker jer helt og aldeles op i af få jeres barn, og vi er med hele vejen og støtter jer, når den lille kommer, vi skal nok hjælpe til.”
Sommetider tænker man: Er der ikke en voksen til stede, der kan sige: Gå hjem og tag imod jeres barn og så hjælper vi til.
Men det er desværre ikke den politisk-korrekte holdning at have, og overalt i medier og litteratur indoktrineres vi med den holdning, at abort er et nødvendigt gode for alle parter.
Bare for god ordens skyld, skal det siges, at den unge mand og hans kæreste i tv-serien valgte at få barnet. De var til scanning og så den lille ligge der og sprælle, og de strålede af glæde og valgte at blive sammen og få barnet. Men tilbage står, at serien som det mest selvfølgelige satte dem i valgmuligheden, og at “vi” bakker op, hvis I vælger at tage barnets liv.
Sikke et statement.
Tænk, om der var flere, der begyndte at spørge: Er det virkelig sådant et samfund, vi ønsker?
Er abort dette altomfattende gode – eller er det i virkeligheden det stik modsatte?
URL: https://rettentilliv.dk/vil-i-saa-beholde-barnet-eller-hvad/