Kerstin Hoffmann,
“Hvis kirken opgiver kampen for de ufødte, er der noget afgørende, der ødelægges i vores Gudsopfattelse.” På Retten til Livs årsmøde den 6. april tages der livtag med denne påstand.
Jens Lomborg, præst i Skjern Bykirke og formand for Evangelisk Luthersk netværk, vil i foredraget kl. 13 tage et opgør med den distance og fortielse, som abortproblematikken omgærdes af langt ind i kirkens egne rækker, og som påvirker vores Gudsopfattelse på et helt grundlæggende plan.
Årsmødet vil også markere foreningens 25års jubilæum blandt andet med tilbageblik ved foreningens første formand, Orla Villekjær. Hvad har karakteriseret kampen mod fri abort igennem årene? Der vil endvidere blive fokus på Færøernes abortkamp ved formanden for den færøske søsterorganisation, Provita.
Dagen afsluttes med en forbønsgudstjeneste for de ufødte, hvor Retten til Livs igangværende 40 Dage for Livet-bønnekampagne henover fastetidens 40 dage samtidig markeres. Den udarbejdede liturgi til formålet findes på bloggen: 40dageforlivet.dk
Årsmødet finder sted i Kronjyllands Frimenighed, Grenåvej 34A, 8960 Randers.
Det begynder klokken 9.30 med kaffe og derefter indblik i arbejdet via de forskellige arbejdsberetninger. Årsmødet slutter klokken 17.
Læs det fulde program her: Årsmøde 2019
Tilmelding til sekretariatet. Det koster 100 kr at deltage (studerende halv pris og børn er gratis). Der betales for deltagelsen på dagen.
URL: https://rettentilliv.dk/aarsmoede-i-retten-til-liv-den-6-april/