Aktion mødes af mod-demonstration

Aktion mødes af mod-demonstration

En feministisk gruppe vil demonstrere imod Retten til Liv den 9. juni i København. Vi glæder os over denne mulighed for at tale med vore medborgere om abort.

Kerstin Hoffmann,  

Forsvar for ufødte vækker modstand

‘Aktion – red én mere’ er en appel til københavnerne om at være med til at redde ufødte fra abort og kvinder, der står alene, fra at blive presset til noget, de egentlig ikke ønsker.

Men dette budskab møder modstand. Organisationen ‘Min krop mine regler’ har arrangeret en moddemonstration samme tid og sted med taler af bl.a. Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten

De skriver bl.a. i deres opslag: “Den kristne fundamentalistiske organisation ‘Retten til liv’ vil fratage kvinder, og andre som er i stand til at blive gravide, retten til at bestemme over deres egen krop. De vil fjerne retten til fri abort! … Abort er en ret, og det er et vigtigt skridt i retningen af ligestilling. Lad os holde fast i de tilkæmpede rettigheder vi har”

Vi vil se frem til at møde denne moddemonstration og spørge dem, hvorfor vi dog ikke kan skabe plads og ligeværd i vores samfund til både kvinden og barnet? Og så vil vi gennemføre vores optog i håbet om at redde flere fra abort.

Læs mere om Aktion – red én mere og find også begivenheden på Facebook.

URL: https://rettentilliv.dk/abort-aktion-moedes-af-moddemonstration/