Natten mellem fredag og lørdag vil unge fra foreningen Retten til Liv sætte 20.000 klistermærker op i det centrale Aarhus. Hvert klistermærke bærer et statement, der skal informere og vække til eftertanke.
Den ufødte – fosteret – er et medmenneske, der befinder sig et andet sted i livet end os, der er født. Hun er meget mindre, hun er afhængig af sin mor for at overleve, og hun har ikke så mange mentale funktioner endnu, men hele pakken er der fra starten. Hun er et menneske helt ind i sin inderste kerne. Og hun har hele livet liggende foran sig.
Men vi har som samfund valgt at lukke øjnene, og lade som om hun ikke er der og ingen rettigheder har. Med fri abort er den ufødte frataget alle rettigheder.
Det er denne uretfærdighed vi i Retten til Liv gerne vil påtale, for hvad er menneskerettighederne værd, hvis de ikke gælder ALLE mennesker?
Retten til Liv ønsker med denne aktion at give den ufødte en stemme.
Landssekretær Ellen Højlund Wibe, mobil: 5196 0483, mail: jegvilleve@rettentilliv.dk
URL: https://rettentilliv.dk/de-ufoedte-faar-en-stemme-i-aarhus/