Workshop for Retten til Livs unge

Workshop for Retten til Livs unge

Hvordan forsvarer vi de ufødte på de sociale medier? Tag udfordringen op og kom med til workshop 16. marts i Børkop!

Workshop: Forsvar for ufødte på sociale medier

Hvordan forsvarer vi – på en klog, kærlig og cool måde – de ufødte og deres ret til at leve? Det er ikke helt enkelt. Det handler både om indholdet, hvordan vi argumenterer for vores sag, men det handler i lige så høj grad om måden, vi serverer det på.

De sociale medier er en gave, men også en udfordring! Hvordan laver man et opslag, som når ud til andre end dem, der er enige med os i forvejen, og som faktisk skaber eftertanke?

Ideerne på bordet

Dette har vi brug for at tale om. Vi har brug for alle dine tanker, erfaringer og ideer! Derfor laver vi fredag den 16. marts – aftenen før Retten til Livs årsmøde – den fedeste workshop!

Workshoppen er for alle, der har lyst til at være med. Medbring dit eget udstyr (vi har adgang til WiFi) og alle dine gode ideer.

Det hele foregår på Børkop Højskole og der er mulighed for overnatning (i egen sovepose) og transport til Fredericia lørdag morgen, så man også kan deltage i Retten til Livs årsmøde.

Rrogram:

17.30: Aftensmad i højskolens spisesal
18.30: Velkomst og præsentation
18.45: Oplæg og samtale

19.30: Workshop – Kaffe og kage undervejs
21.30: Opsamling – præsentation
22.00: Hygge, spil og snacks

Tilmelding:

Husk at markere om du spiser med fredag aften kl 17.30 og om du gerne vil overnatte og køre med til Fredericia lørdag morgen.

Overnatning: Husk sovepose!

Pris: Det er gratis at deltage.

 

URL: https://rettentilliv.dk/events/event/retten-til-livs-unge-moedes-foer-aarsmoedet/