BLOG: Jubelen over øget adgang til abort i Danmark, på Færøerne og rundt om i verden er mørk og dybt beskæmmende. Lad os tænde lys!
Kerstin Hoffmann,
2025 er ved at runde af, og man ikke kan lade være med at reflektere over, hvor dette år har bragt os hen. For mig er dette forbundet med en stor sørgmodighed.
Billeder flimrer på nethinden. Der er en dansk sundhedsminister, der skåler i champagne, fordi et flertal i folketinget netop har vedtaget loven om fri abort til 18. uge. Han kalder det “en festdag” på alle kvinders vegne. Nu kan de helt uden at skulle begrunde det få deres ufødte barn “fjernet” helt frem til 18. graviditetsuge.
Der er også billedet af kvinden fra den færøske organisation Frítt Val, der græder af glæde, da lagtinget med en enkelt stemmes flertal vedtager lov om fri abort til 12. uge på Færøerne. Nu kan også færøske kvinder slippe for deres ufødte børn. Den unikke position, som Nordens fristed for ufødte, er forladt.
Hvorfra kommer denne jubel over, at ufødte små kan aflives? Hvor er sorgen over, at dette overhovedet er noget gravide kvinder kan ønske?
Ser man sydpå brager EU-borgerforslaget “My Voice, My Choice” frem. Det kræver, at EU giver alle kvinder i EU, adgang til en betalt abort. Forslaget har indtil nu fået støtte fra flertal i både EU-parlament og i FEMM (EU’s Udvalg om Kvinders rettigheder og Ligestilling).
Hertil kommer den ukritiske opbakningen til enhver bevægelse mod mere fri abort fra “humanitære” institutioner, som f.eks. Amnesty International. En opbakning, der genfindes i WHO’s retningslinjer, der anbefaler at fjerne enhver begrænsning af kvinders adgang til abort.
Hvordan har denne tanke, at menneskerettigheder ikke er for alle, fået lov at slå så dybe rødder i de vestlige samfund?
Det svar man oftest får, når man stiller dette spørgsmål, er, at “den ufødte jo ikke er et rigtigt menneske endnu”. En påstand, der har både stærke biologiske og filosofiske argumenter imod sig. Dehumanisering af dem, man gerne vil af med af forskellige ideologiske grunde, har altid været en kardinalstrategi for undertrykkere. Er vi slet ikke blevet klogere?
Heldigvis er dette ikke hele historien. Et stille oprør er på vej. Når Retten til Livs unge går på gaden med spørgsmålet om, hvornår det ufødte menneske har ret til at leve, bliver de mødt af mange helt almindelige danskere, der ser med stor modvilje på den danske abortpraksis: “Et menneskes liv starter ved befrugtningen, hvor ellers?” er en typisk reaktion. Også ved debatarrangementer og på højskoler, hvor ekkokamre udfordres og den konstruktive debat trænes, opmuntres man af unge menneskers klare afvisning af forenklede påstande. Den fri abort er ikke så indlysende og etisk ukompliceret, som det ofte bliver fremstillet.
Ser man ud over Skandinavien og Europa opdager man en voksende pro life-bevægelse, der kæmper med stærke og logiske argumenter for ufødtes lige ret til beskyttelse i samfundet. Det helt specielle ved denne bevægelse er, at dette arbejde overalt går hånd i hånd med et netværk af krisegraviditetscentre eller hotlines for uventede gravide. Her stilles rådgivning, praktisk hjælp og en helt nødvendigt lokal opbakning til rådighed for kvinder, der står i en presset situation med en uventet graviditet. For mange af disse kvinder har en abort, de slet ikke ønsker, været den eneste udvej de kunne få øje på, før de blev mødt og fik hjælp.
At behandle alle mennesker ligeværdigt koster! Det koster at give det ufødte mennesker en basal beskyttelse imod drab. Det koster noget af den gravide kvinde, der er alene og uden nogen til at støtte sig socialt eller økonomisk; det koster noget af forældre, der venter et handicappet barn – og det koster langt ud i fremtiden. Derfor koster det også noget af det omgivende samfund, for ingen skal stå alene med ansvaret! At sikre alle menneskers lige beskyttelse forpligter os som fællesskab til at støtte både barnet og dets forældre. Den europæiske paraplyorganisationen One of Us går foran i denne opfordring: Hjælp Europas møde!
Retten til Liv er sat i verden for at bekæmpe den dødskultur, der vil fjerne omkostninger ved at ‘fjerne’ mennesker – de ufødte. Lad os tænde lys ved at kæmpe for alle menneskers lige ret til at være her og lad os hver dag bære med på alle omkostningerne, der hvor vi kan.
Godt nytår!
URL: https://rettentilliv.dk/moerket-vokser-lad-os-taende-lys/