Infanticide – den nye virkelighed
Det britiske underhus stemte den 18. juni med et overvældende flertal på 242 stemmer for at ”afkriminalisere” (decriminalize) abort gennem hele graviditeten, som det hedder med den besynderlige newspeak, der præger mediernes omtale af abortspørgsmål.
Sagt på mere jævnt dansk er første skridt taget for at gøre det tilladt at aflive sit barn helt indtil fødslen. Så længe det befinder sig i livmoderen, betragtes det som ”en del af kvindens krop”, som man siger, og da kvinden selv bestemmer over sin egen krop, kan hun altså vælge at ”afbryde sin graviditet”, som det hedder, lige indtil den fuldt udviklede og levedygtige baby begynder at bevæge sig ned gennem livmoderhalsen.
Det skal naturligvis fejres, ligesom da socialdemokraterne lod champagnepropperne springe på Magnus Heunickes kontor, da abortgrænsen i Danmark i foråret blev hævet til 18 uger. Retten til abort er nemlig blevet en feministisk hovedsag. Ifølge en nylig undersøgelse fra KFF var abort den vigtigste sag for 39% af kvinder mellem 18 og 29 år i forbindelse med det seneste præsidentvalg i USA. Retten til at aflive deres egne børn i livmoderen er for unge amerikanske kvinder vigtigere end inflation, trusler mod demokratiet, krigen i Ukraine og krisen i Gaza.
Da en ung, hjernedød kvinde i Georgia for nylig fødte et barn ved kejsersnit efter at være blevet holdt kunstigt i live gennem sin graviditet, fordi man ønskede at holde barnet i live, blev det derimod mødt med forargelse. Man må forstå, at det rigtige ville have været at slukke for respiratoren og lade barnet i livmoderen dø sammen med sin mor. Eller hvad man nu skal kalde det. Jeg gætter på, det i det nuværende politiske klima er ”triggering” at kalde en gravid kvinde for ”vordende mor”, men hvad skal man så kalde hende? Værtsorganisme måske?
Det er besynderligt og skræmmende, at holdningen til fri abort i løbet af en meget kort årrække er gået fra, at det skal være, som Hillary Clinton så sent som i 2008 sagde, ”safe, legal and rare” (sikkert, lovligt og sjældent), til at være en lykkelig og frisættende begivenhed, som skal fejres med kage og skåltaler.
Der kan være forskellige holdninger til, hvornår et undfanget liv går over til at være et menneske med dertil hørende menneskerettigheder, men at tage livet af et fuldt formet, levedygtigt barn, blot fordi det opholder sig i livmoderen, kan kun beskrives som infanticid. Vi har ikke længere nogen ret til at være forargede over tidligere tiders folkeslag, der satte uønskede børn ud til ulvene. Vi gør selv nøjagtig det samme.