Vil du være med?
Vil du være med i et netværk, der øver sig i at argumentere konstruktivt imod abort? Eller har du lyst til at får besøg i din ungdomsforening? Kontakt Retten til Livs ungdomssekretærer Kristina eller Ingeborg.
Hvordan argumenterer imod abort?
Kender du det? Det kan være svært at være helt åben om dette, at man egentlig er imod abort. Man mister let frimodigheden, når man møder andre menneskers modsatrettede og ofte meget kontante holdninger.
Det er ganske enkelt for svært. Sådan behøver det ikke at være. Vi har så vigtig en sag at forsvare, vi har solide argumenter, og det kan godt lade sig gøre at have gode og overbevisende samtaler om abort. Man er bare nødt til at øve sig. Find artikler og redskaber her: Argumenter mod abort.
Kærlig og kompromisløs!
Netop spørgsmålet om, hvordan man taler med sine venner om abort, har en gruppe unge fra Retten til Liv arbejdet med i en længere periode. I april 2018 resulterede dette arbejde i en konference, der blev afholdt i Aarhus, om kærlig og kompromisløs abortdialog.
Josh Brahm, stifter af Equal Rights Institute var inviteret som taler og inspirator til konferencen, og mellem 40 og 50 unge deltog i undervisningen.
Josh Brahms vision er at inspirere unge ‘prolifere’ så de bliver bedre til at føre konstruktive samtaler om abort med deres venner, bruge overbevisende argumenter og udvise respekt og medfølelse uden at gå på kompromis. Læs mere om konferencen her: Kærlig og kompromisløs.
Klædt på til de sociale medier
Hvordan bringer man abortsagen i spil på de sociale medier uden at ende i en mudderkastnings-konkurrence? Læs her indtryk fra en workshop om netop dette spørgsmål: At komme ud med budskabet på de sociale medier.
Aktioner og dialog
Retten til Livs unge bakker op, når foreningen laver udadvendte aktioner og følger dem op ved at gå på gaden og invitere til en samtale om abort.