Retten til Liv – beskyt de mindste
Retten til Liv kæmper for lige ret for fødte og ufødte
Et menneske er et menneske helt fra undfangelsen og har værdi alene ved at være til.
Et samfund, der værner alle mennesker
Retten til Liv kæmper for et samfund, der værner om alle mennesker. Som det allermest værgeløse menneske har den ufødte brug for lovens særlige beskyttelse.
Retten til Liv kæmper for et samfund, der ikke accepterer drab som løsning på sociale og økonomiske problemer. En kvinde, der er blevet mor, skal tilbydes hjælp og omsorg til at tage sig af sit barn og ikke stilles i det umenneskelige valg, den fri abort giver hende.
Den nuværende danske lovgivning svigter både mor og barn.
Debat og holdningsændring
Retten til Liv ønsker gennem symbolhandlinger, information og debat at sætte fokus på dette svigt og påvirke holdninger. Målet er at få skabt en dansk lovgivning, der beskytter ethvert menneske fra undfangelse til naturlig død.
Abortlinien – hjælp til den, der er tæt på abort
Retten til Liv driver den anonyme telefon- og internetrådgivning, Abortlinien, der er et tilbud om rådgivning og praktisk hjælp til mennesker tæt på abort.