13. juni markeres 25 år med ABORTLINIEN
For 25 år siden åbnede Retten til Livs diakonale gren: Den anonyme telefonrådgivning Abortlinien. Formålet var dengang som nu at give støtte til den gravide kvinde, der overvejer abort, men er i tvivl, under pres eller står helt alene. Dette var på alle måder et forsømt område indenfor det offentlige social- og sundhedsvæsen i 1995, hvor modstanden imod enhver problematisering af abort var massiv.
Der er brug for tilbud til kvinder og mænd, der står midt i en uventet graviditet eller som sidder tilbage efter en abort. Der er brug for et medmenneske, der vil lytte, anerkende de svære følelser og i ord og handling vise, at ingen behøver at stå alene i en sådan situation. Mange kvinder og familier er blevet hjulpet af Abortlinien til at finde deres egen vej igennem disse svære overvejelser.
TAK
Abortliniens leder, socialrådgiver Marianne Jørgensen retter i anledning af jubilæet en varm tak til alle frivillige og lønnede medarbejdere, der gennem årene har båret med på den ene eller anden måde. “Uden jer havde der ikke været nogen hjælp at række. Menneskeliv er blevet reddet, og kvinder er blevet hjulpet i en følelsesmæssig svær tid i deres liv! TAK,” skriver hun i Retten til Livs blad LIV.
Læs mere
Helt fra Abortliniens åbning for 25 år siden har dette at Abortlinien drives af Retten til Liv fået nogle til at stille spørgsmålstegn ved, om det er muligt for mennesker, der er imod abort, at give uvildig rådgivning. Læs mere om disse overvejelser. Læs også om de problemstillinger og overvejelser, der får kvinder og mænd til at kontakte Abortlinien.
Abortlinien lever af frivillige midler
Vil du være med til at sikre, at kvinder og mænd, der på nettet søger efter hjælp kan finde Abortlinien? Støt Abortlinien! MobilePay: 102 093
Alle indsamlede midler omsættes i øget synlighed på nettet – og dermed muligheden for at hjælpe flere.