Lad os mindes de glemte!
Halloweens gys og dødsdyrkelse er snart overstået. På en sidegade til os hænger der børnespøgelser i nattøj i et træ, måtte der gå møl og mug i skramlet inden næste år.
Så lad os i stedet få gang i lystes og livets fest – Julen!
Men inden lidt om Alle Helgens søndag. Den først søndag i november mindes vi dem, vi har mistet siden sidste Alle Helgen. Deres navne bliver læst højt i kirken, og vi sætter lys på deres grave, og vi savner, takker for det, de kom med. Og hvis vi lever i troen om Jesu opstandelse og vores egen, så ser vi også frem til et gensyn med dem, vi har mistet.
Men der er mange døde hvert år i Danmark og hele verden, vi ikke mindes, ikke nævner ved navn og ikke sætter lys ved grave for. De har slet ikke fået navne og grave. De forsøges tiet og glemt væk. Gud har ikke glemt dem, ofte heller ikke deres forældre. Og hvad med det sundhedspersonale, der har udført aborterne? Men det taler vi ikke om.
Og hvad gør vi selv, Kirken, Folketinget, Regeringen, Kongen for dem? Forlænger abortgrænsen fra 12.-18. uge. Gid Kongen må lade være med at skrive den lov under. Gid loven ikke må blive benyttet – heller ikke den nuværende abortlov.
Lad os mindes disse døde med sorg, savn, skam og bekendelse. De burde være her med navne, respekt og rettigheder som alle vi andre. Lad os bede for dem, der har fået og udført aborter siden sidste Alle Helgen. Bede om at de må få mod til at sige stop og finde tilgivelse og trøst hos Gud. Evt. ved et besøg i Abortmindelunden. Eller benyt materialer fra abortbarnet.dk.
Lad os takke for alle de børn, børnebørn og oldebørn, der lever og for alt det vigtige, de minder os om ved livet. Takke for at vi selv fik lov at leve, og mest af alt at Gud blev foster, baby og barn, flygtning, frelser og forsoner.
Lad os takke for livet og for de mennesker, der kæmper for fostrenes ret til LIV – bede for dem, bekende, savne og mindes
Birthe Nyrup Dahl