Et kommunikationsproblem
Abortdebatten er belastet af mange kommunikationsproblemer. Det gælder også den danske debat.
Kravet om, at det er kvinden og ikke staten, der skal bestemme, hvad en gravid kvinde gør med sin krop, var dominerende blandt dem, der anbefalede abort til 18. uge. Men i praksis menes dette ikke bogstaveligt. Lovens afgrænsning af denne ‘ret’ op imod tidspunktet for fosterets levedygtighed afslører, at man reelt ikke betragter kvindens ret som suveræn. Man anerkender, at staten skal begrænse denne ret, når fosteret kan betragtes som et menneske, der også har krav på beskyttelse.
Men hvor kommer den tanke fra, at det netop er tidspunktet for fosterets levedygtighed, der gør fosteret til et menneske med rettigheder? Dette vigtige spørgsmål bliver aldrig rigtig debatteret.
Biologi eller filosofi?
I mange kommentarspor på de sociale medier tages det for givet, at det er et videnskabeligt faktum – ’noget lægerne har styr på’ – at fosteret ikke er et ‘rigtigt’ menneske, før det kan overleve selv. Men det er ikke rigtigt.
Videnskaben kan afgøre, hvornår et biologisk menneske bliver til, og biologer kan beskrive det embryo eller foster, der dør i en abort. Men hvis man vil finde ud af, om dette embryo eller foster er en ligeværdig person, så må man tage filosofien til hjælp. Her handler det om værdier og ikke biologi.
Men i abortdebatten skiftes der ofte mellem disse to tilgange uden at nogen bemærker det.
To eksempler kan beskrive dette:
Fra den ene side af debatten: “Et menneskeliv starter ved befrugtningen, derfor fortjener fostre retlig beskyttelse gennem hele graviditeten.” Dette argument starter med et videnskabeligt faktum, men ender med en filosofisk position. Men det forklares ikke, hvordan man kommer fra det første til det andet.
Fra den anden side af debatten sker det samme – lidt omvendt: “Ingen har ret til at bruge en anden persons krop, så fostret er ikke rigtig et selvstændigt liv før levedygtighed.” Dette argument starter med en filosofisk position og prøver herfra at udlede en videnskabelig vurdering.
Dog, i begge tilfælde er det tydeligt at biologi og faglighed har betydning for holdningen til abort.
Et studie
Ph.D Steve Jacobs (University of Chicago) publicerede i 2018 et spændende studie, der forsøger at afklare, hvad der primært driver folks holdning til abort: Biologists’ Consensus on ‘When Life Begins’.
Han satte sig for at undersøge, om amerikanere opfatter tidspunktet for menneskelivets begyndelse som et biologisk eller et filosofisk spørgsmål, om de finder tidspunktet for menneskelivets begyndelse vigtigt i forbindelse med abortdebatten, og hvem vil de betragte som en tillidvækkende autoritet, når dette spørgsmål skal besvares. Til slut spurgte han så denne valgte autoritet, hvad de vil svare på spørgsmålet om, hvornår menneskelivet begynder.
Kort fortalt svarede et overvældende flertal af de adspurgte (som fordelte sig på holdninger både for og imod abort), at spørgsmålet om, hvornår menneskelivet begynder, er vigtigt for deres holdning til abort, og at de mente, at dette spørgsmål bedst kunne besvares af biologer (ikke filosoffer, ikke politikere og ikke religiøse ledere).
Da undersøgelsen så spurgte 5.502 biologer fra forskellige specialer og fra universiteter i hele verden (og med forskellig politisk, religiøs og social baggrund), hvornår menneskelivet begynder, så svarede et overvældende flertal på 5.212 ud af de 5.502 – selv blandt biologer, der definerede sig som stærke aborttilhængere – at menneskelivet begynder ved befrugtningen.
Lad os komme videre!
Noget tyder på, at et af abortdebattens store kommunikationsproblemer skyldes uklarhed om, hvad man reelt er uenig om.
Jacobs afslutter sin artikel med en opfordring: “Amerikanere kunne stoppe med at diskutere, hvornår et foster ER et menneske, og i stedet begynde at diskutere, hvornår et foster BØR tildeles juridisk anerkendelse, hvilket er det primære spørgsmål i amerikansk abortlovgivning.” Det første er nemlig et biologisk spørgsmål, som for længst er afklaret. Det andet er et filosofisk spørgsmål, som handler om vore værdier.
Det samme råd kunne vi bruge i den danske debat. Lad os bruge tiden på at analysere, hvad det er for værdier, den danske abortlov er rundet af. Hvad er det, vi kræver af det ufødte menneske, før vi vil beskytte det? Er disse værdier i overensstemmelse med grundtanken om alle menneskers ligeret? Hvilke konsekvenser har det for andre udsatte grupper?