Moderskabets Plads
I Malaga er der en plads, der hedder Moderskabets Plads. Vi var på ferie lige ved den og skulle tit igennem eller forbi den til bussen og butikker. Moderen står i et stille springvand i midten med et barn på armen og et barn ved hånden. Rundt om på pladsen ser man andre børn, der leger alene eller sammen.
Men der er også et par ubrugte søjler. Måske er de børn ”til restaurering” eller på vej? Men for os kunne de tomme søjler også være ”monumenter” for børn, der ikke fik lov at blive født.
Spanien har en af Europas laveste fødselsrater. I 2021 var den på 1,19. Europas gennemsnit var på 1.52. Danmark trak lidt op med 1.53.
Vi så også flere gange en busreklame i Malaga, hvor en gravid mor og hendes datter formede et hjerte med deres hænder, og så vidt vi kunne se, var det en reklame for sikkerhed for barn og mor. Europas befolkning er i tilbagegang. Vi er rige, og mange får ikke børn og flere for få børn. Hvorfor går det sådan, i de såkaldte velfærdslande?
En gang var det racehygiejniske principper, der rådede i Danmark, og vi var et forfærdeligt foregangsland.
Nu er det måske mere bekvemmelighed, karriere, individualisme mm., der står i vejen for glæden ved at få børn? Bekymringer ift. klima, krig, totalitære styreformer mm. kan også påvirke modet på at opfostre nye generationer, tror jeg. Måske tabet af troen på Gud, og det at kærligheden bliver kold mellem os, også påvirker.
Adgangen til den såkaldte ”frie” abort har bestemt forrået og nedgjort moderskab, kvinder, fædre og børn i uhyggelig grad. Læs bl.a. en fin og kærlig analyse om det i denne bog Den nye bekendelse af Rebecca McLaughlin.
På 3. søndag i fasten minder Moses os i lektielæsningen fra 5. Mosebog 18, 9-15 om, at jøderne ikke måtte gøre, som de folk gjorde, der var i landet, før jøderne kom – ” du må ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene der gør. Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden”. ”at gå gennem ild” betyder at ofre sine børn for at opnå frugtbarhed og velfærd…
Gid vores regering ikke ville forlænge abortmuligheden, og Europa ikke må lykkes med at gøre abort til en menneskerettighed. 
Det er så uhyggeligt umenneskeligt. Gid Kirken må være der med sjælesorg til alle, der har fået foretaget en abort, og alle der medvirker til at udføre abort, og vi sammen må stoppe med aborten. Gid moderskabet igen måtte bliver ukrænkeligt. Og gid vi også kunne få en plads for Moderskabet – uden tomme søjler i Danmark.
Af Birthe Nyrup Dahl, sygeplejerske