Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Debat om abort på Kvindemuseet i Aarhus

Debat om abort på Kvindemuseet i Aarhus

Kvindemuseet inviterede til debat om abortvalget, senfølgerne og rådgivningstilbud. Retten til Liv deltog med et oplæg. 50 unge mødte op!

DANMARK:

50 – primært unge – mødte frem, da Kvindemuseet i Aarhus slog dørene op til en debat om abortvalget og de tunge følelser, der kan følge efter. I panelet deltog Ulla Krogager og Anette Storgaard fra Mødrehjælpen og Ellen Højlund Wibe fra Retten til Liv. Ulla Tornemand fra Dansk Kvindesamfund var også inviteret, men havde meldt afbud.

Mødrehjælpen kontra Abortlinien

Mødrehjæpen præsenterede sig som den uvildige rådgivning, der ikke havde nogen holdning til abort og derfor kunne møde kvinden fordomsfrit. På spørgsmål fra salen kom det dog frem, at rådgiverne i mødrehjælpen støtter den fri abort begrundet i ukritisk tillid til lovgiverne.
Modsat dette præsenterede Retten til Liv sig med en klar holdning imod abort og slog fast, at foreningens rådgivningsarbejde er motiveret af et ønske om at redde både mor og barn. Men samtidig blev det fremhævet, at dette at drive rådgivning for mennesker i krise primært handler om at lytte og stille de gode spørgsmål, der sætter den rådssøgende i stand til at handle i overensstemmelse med egne værdier.

Et samfund uden abort

Ellen Højlund Wibe holdt herefter et oplæg om senfølger efter abort, hvor der blev citeret flittigt fra Retten til Livs nye Magasin: “Jeg fortryder det hver eneste dag”, og en livlig debat fra salen startede. En del spørgsmål drejede sig om, hvordan et samfund ville se ud, hvis der ikke var fri abort.
Meget opmuntrende at opleve en nysgerrig og sund interesse for dette emne fra de mange fremmødte unge.

Tak til Kvindemuseet for initiativet!

KØB MAGASIN: Jeg fortryder det hver eneste dag