Babushka-barnet
Inderst inde i en Babushka-dukke er der er et lille, helt og udeleligt barn. Morens barn, Bedstemorens barnebarn, Oldemorens oldebarn, tip… osv. alt efter træskærernes fingersnilde og pris.
Hvis det udelte inderste barn ikke er i Babushkaen, er det en hul, tom og trist Babushka.
Ulla Kall skriver i sin retrætevejledning ”RYTME: For dager med mer bønn” (s. 45): ”Vi bliver født hele. Et spædbarn er helt og fuldt til stede i sin egen krop, det er et med sine følelser og lever i en helhed uden at skelne mellem et jeg og et du. Barnet er genuint nærværende med og i hele sig. Når vi er små, befinder vi os midt i vort eget centrum, men uden at vide, hvor vore grænser går. Barnet ved ikke, hvor det selv slutter og andre begynder.”
Når vi glædes vildt over at sidde med et spædbarn i vores arme, så er det bl.a. det, som Kall skriver om. Vi ser ind i et blik, der er fuld af tillid og tryghed. Og vi længes efter det samme blik i egne og andre voksnes øjne. En overbevisning om at alt er vel i verden, og at nogen passer på mig. Ingen fare. Ingen frygt.
Vi har ødelagt så uendeligt meget i de årtier med fri abort i Danmark. Mange mødre, bedstemødre osv. går tomme rundt. Og hvor skal de gå hen med deres skyld? Hvis danske folkekirkepræster blot bagatelliserer skylden, ved jeg ikke, hvor de kan få hjælp.
Men de præster, der tilbyder reel sjælesorg og absolution, kan være en vej ud i frihed. Tavlen kan viskes ren og livet kan begynde forfra. Faktisk er det den eneste vej.
Kære præster vær jeres ansvar bevidst. Jesus vil og kan sone og genoplive. Et sønderknust hjerte bortviser HAN ikke.
Bed for mødre, der presses til abort. Bed for sundhedspersonalet, at de må få dårlig samvittighed og nægte at udføre aborter. Bed for præster, at de må tage imod skyldbetyngede kvinder og mænd efter abort.
Bed for de mange tomme mødre.
Af sygeplejerske Birthe Nyrup Dahl