Roe omstødt
Den amerikanske højesteret har nu officielt dømt i sagen: Dobbs v. Jackson Women’s Health Organization og omstødt den tidligere abortafgørelse Roe v. Wade. De enkelte stater kan nu frit vedtage love, der forbyder eller begrænser adgang til abort for første gang i 50 år.
Dette er resultatet af en lang udholdende kamp for de ufødtes lige ret til at være i denne verden. Dette er værd at glæde sig over! Det nytter at kæmpe imod uretfærdighed.
I halvdelen af de amerikanske stater er der et demokratisk flertal for netop at begrænse eller forbyde abort. Disse stater kan nu sætte deres egen kurs og beskytte ufødt liv.
Fra et europæisk synspunkt, hvor den nationale suverænitet er højt værdsat, burde afgørelsen forekomme naturlig og selvfølgelig. Men sådan opfattes den ikke fra politisk hold. Her pågår et vedholdende arbejde for at forankre abortretten i konventioner uden for national selvbestemmelse.
En ny opgave
For amerikanerne er kampen for ufødtes retsbeskyttelse ikke forbi. Den er kun lige begyndt!
En del af de stater, der nu bliver fremstillet som restriktive (f.eks. Mississippi, der gav anledning til, at sagen kom for højesteret), står alene klar til at indføre abortlove, der minder om den danske med fri abort i den første tredjedel af graviditeten og begrænset adgang til abort derefter. Dertil kommer, at ca. halvdelen af de amerikanske stater beholder den meget liberale abortlov, der tidligere var pålagt føderalt.
Men det nye er, at arbejdet for at skabe et mere retfærdigt samfund for alle er flyttet ind i de enkelte stater, hvor den enkelte borger har medindflydelse. Det giver plads til det overbevisende argument om den ufødtes ligeværdighed.
Dette handler ikke kun om at beskytte ufødte imod overgreb, men også om at sikre kvinder og familier tryghed og lige adgang til et godt liv – også når en uventet graviditet melder sig. Her spiller de ca. 2000 krisegraviditetscentre, som er oprettet udover landet, en stor rolle. Men der er også brug for politisk nytænkning og kreativitet.
En god dag for USA og en ny stor opgave. Tillykke!
Læs mere
Kristeligt Dagblad: USA’s højesteret afskaffer udstrakt ret til abort efter 49 år
Equal Rights Institute: Dobbs court overturned Roe v Wade: What now for the Pro-life movement?