Et delt folketing
Folketinget har i dag med 74 stemmer for og 29 imod vedtaget den nye abortlov og hævet grænsen for fri abort til 18. uge. Dansk Folkeparti, De konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har sammen med Søren Gade (Venstre) og Mike Villa Fonseca (tidl. Moderaterne) stemt nej til forslaget.
Det er med sorg i hjertet, at vi nu skal forholde os til, at folkestyret har fjernet endnu en lille bid af den beskyttelse, som det ufødte menneske trods alt har nydt i vores land.
For selvom der principielt set ikke er forskel på den ufødte i 12. og 18. uge, så vil den nye lovgivning sætte spor i vores samfund. Jo større det ufødte menneske er, jo større kynisme kræver det at tage dets liv.
Frihed ja, men under ansvar
Det argument, man har gentaget igen og igen er “kvindens suveræn ret over sin krop og frihed til at vælge selv” – også selvom denne ret udøves på bekostning af et andet menneske. (Debatten har endnu ikke leveret overbevisende argumenter for, at den ufødte før 18. uge er noget andet end et lille menneske.)
Men selvom personlige frihed er et sundt og stærkt fundament for vores fælles liv og stræben, så har vi en samfundskontrakt, der tilsiger, at den personlige frihed må begrænses, når den skader andre. Frihed uden ansvar er ikke sand frihed. Det er derfor vi har en straffelov!
Retten til frihed fungerer ikke som argument for abort. Det samfund, hvor alle mennesker har en ligeværdig plads – det samfund som vi holder af – det kræver af os, at vi tager ansvar for hinanden og beskytter den enkeltes liv og frihed – det gælder også de små, der ikke er født endnu.
Dette samfund har vi i dag taget endnu et skridt væk fra!