ERI-kursus 22. november 2025
Vi du gerne blive bedre til at føre konstruktive, konsekvente og overbevisende samtaler om abort?
I Retten til Liv ønsker vi, at vores argumentation bliver kendt og anerkendt i den offentlige debat som netop konstruktiv, konsekvent og overbevisende.
Vi har i en del år samarbejdet med Equal Rights Institute (ERI), der er en relativt ung organisation. De arbejder med det logiske, relationelle og overbevisende forsvar for ufødte, som reaktion på den stærkt polariserede abortdebat i USA, hvor ingen rigtig hører på hinanden.
Retten til Livs kursusdag lørdag den 22. november vil tage udgangspunkt i den tilgang, der bruges af ERI. Det drejer sig om at tage sin modpart alvorlig, forstå hvordan modparten tænker, og argumentere effektivt – dvs. så modparten hører det, du siger, forstår, hvad du mener og kan relatere til de argumenter, du bruger.
På fem timer når man kun en smagsprøve. Men der er mulighed for at arbejde videre med stoffet selv bagefter. Alle der ønsker det kan efter kurset få tilsendt en licens til det onlinekursus, som ERI har udviklet.
Undervisere på lørdagskurset bliver ungdomssekretær Kristina Kristensen og kommunikationssekretær Kerstin Hoffmann.
PROGRAM
10.00 – 10.15: Velkomst og præsentation (Kaffe/te)
10.15 – 12.00: Første ERI-modul
12.00 – 12.30: Frokostpause med sandwich
12.30 – 14.20: Andet ERI-modul
14.20 – 14.40: En rapport fra felten
14.40 – 15.00: Spørgsmål, opsamling, afslutning
TID: Lørdag 22. november kl. 10 – 15 (døren er åben fra 9.30 og der er kaffe på kanden)
STED: IM, Olgas Vej 14, 7100 Vejle
PRIS: Kurset er gratis
TILMELDING: Tilmelding er obligatorisk. Brug formularen nedenfor eller send mail til Kerstin Hoffmann, web@rettentilliv.dk
Vi glæder os til en spændende dag sammen med dig!

