FLERE SENE ABORTER
Flere får abort senere i graviditeten, viser tal fra de første seks måneder med fri abort til 18. graviditetsuge. Det skriver Kristeligt Dagblad (bag betalingsmur).
De fagfolk, avisen har talt med, nedtoner betydningen af væksten og begrunder den nye stigning med, at fosterdiagnostikken er blevet bedre, og at man nu ikke har så travl med at få alle scanningstider booket før 12. uge.
Men samtidig peger de på, at det er vigtigt at få afdækket, hvorfor kvinder vælger abort sent i graviditeten. “Ingen får abort for sjov. Der er altid en grund, og vi er nødt til at interessere os for den grund, for hvad nu, hvis det er en grund, vi kan hjælpe med?”, siger Ida Donkin, læge på gynækologisk og obstetrisk afdeling på Rigshospitalet og næstformand i Etisk Råd (og en af dem, der ikke anbefalede at hæve abortgrænsen).
Afvisningen fra den nye abortlovs tilhængere af, at antallet af sene aborter ville stige, har hele tiden haft karakter af et paradoks. For hvorfor ændre loven, hvis man ikke forventede, at den ville få effekt? Om ikke andet må man formode, at de ca. 50 gravide kvinder, der hvert år har fået afslag på sene aborter under den tidligere lovgivning, vil vælge en abort under den nuværende lovgivning.
En anden effekt er, at man nu ikke ved, hvorfor kvinder ønsker abort sent i graviditeten, og dermed ikke kan hjælpe dem. Fri abort har altid været forbundet med et narrativ om, at kvindens valg ikke skal problematiseres med spørgsmål, der antyder, at der er noget galt med at få en abort. Er man villig til et opgør her?
Fri abort er primært et svigt af det ufødte menneske, hvis liv og eksistens samfundet ikke regner værd at beskytte. Men dernæst er det et svigt af kvinden, der efterlades alene i en etisk relativisme, hvor hun forventes selv at beslutte – og tage ansvar for, hvilken status hendes ufødte barn skal have.