Pres for fri abort fortsætter
Der gøres nu et nyt forsøg på at indføre fri abort på Færøerne. Et lovforslag om fri adgang til abort til 12. graviditetsuge samt i særlige tilfælde frem til levedygtighed er igen blevet fremsat i Lagtinget (lovforslagets officielle side).
Forslaget, der allerede har skabt politisk røre, er ret vidtgående. Af lovforslaget fremgår det, at de rettigheder fædre har i den nuværende lovgivning vil blive fjernet. Ligeledes fjernes en klausul, der kriminaliserer dette at tvinge en anden til at få foretaget en abort.
Det er ikke mere end halvandet år siden et lignende lovforslag blev behandlet i Lagtinget. Lovforslaget kunne på dette tidspunkt ikke samle det nødvendige flertal, da holdningen til spørgsmålet delte lagtinget nøjagtig lige over. Nu gøres forsøget så igen. Forslaget skal nu gennem behandling i Lagting og udvalg. Førstebehandling af forslaget bliver antagelig i den kommende uge.
Må lagtingets politikere have modet til at stå fast på den i skandinavisk sammenhæng stærke tradition for at beskytte det ufødte menneskes liv som ligeværdigt, så forslaget afvises.
Baggrund
Der udføres mellem 25 og 40 aborter på Færøerne hvert år, og kun ganske få foretaget abort i Danmark i følge tal fra Sundhedsministeren. Læs mere.