Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:
Hjælp Europas mødre

Hjælp Europas mødre

15. oktober i Bruxelles: One of Us og medlemmer af europaparlamentet afholdt konference for en propfyldt sal.

“Stop finansieringen af abort, støt mødre i stedet!”

Mens nogle politikere og lobbyister presser på for at gøre abort til en grundlovssikret rettighed, kæmper græsrødder på tværs af Europa for at skabe politikker, der beskytter både kvinder og deres børn.
200 mennesker fra en lang række organisationer og fra tyve forskellige lande i EU deltog i konferencen: Real Choice Means Real Support.

Ellen Højlund Wibe, Kerstin Hoffmann og Kristina Kristensen

Ved konferencen delte en række kvinder dybt personlige beretninger om at blive svigtet af deres nærmeste og om at blive presset til abort af mennesker, man troede, man kunne stole på – bl.a. sundhedspersonale, der kun så abort som den oplagte løsning.

Konferencen var arrangeret af føderationen One of Us og en række EU-parlamentsmedlemmer fra ECR og EPP. Sammen med præsidenten for One of Us, professor Toni Borg, underskrev gruppen af kvinder og de deltagende parlamentsmedlemmer en erklæring, der opfordrer EU-institutionerne til at sikre støtte og beskyttelse af mødre og deres ufødte børn i EU. Som en af kvinderne sagde. “En gravid kvinde, der lever i frygt, vælger ikke frit.”

One of Us er en sammenslutning af Pro Life-organisationer i EU, der arbejder sammen for et EU, der beskytter sine ufødte og deres mødre. Sammenslutningen har eksisteret siden borgerinitiativet af samme navn i 2014 fik samlet næsten to millioner underskrifter til beskyttelse af det menneskelige embryo imod forskning.

Fra Retten til Liv deltog Ellen Højlund Wibe, Kristina Kristensen og Kerstin Hoffmann i konferencen.

Læs omtale:

Abort: One of Us opfordrer EU til at støtte mødre

Den 15. oktober afholdt One of Us en konference sammen med medlemmer af Europa-Parlamentet i Bruxelles. Mål: Forsvar sårbare kvinder, der ønsker at fortsætte deres graviditet, i stedet for at bruge EU midler på mere abort, som et borgerinitiativ netop nu foreslår.

“Moderskab er ikke kun et personligt valg, det er noget, der vedrører hele samfundet,” siger Ségolène du Closel, generalsekretær for One of Us, en sammenslutning af europæiske pro life-foreninger.

Denne konference blev afholdt som reaktion på borgerinitiativet “My Voice, My Choice”. Dette borgerinitiativ opfordrer kommissionen til “i en ånd af solidaritet at fremlægge et forslag om økonomisk støtte til medlemsstater, der vil være i stand til at udføre aborter for alle i Europa, der stadig ikke har adgang til en sikker og lovlig abort”. Konkret opfordres der til, at EU dækker rejse- og sundhedsudgifterne for mennesker, der skal til en anden medlemsstat for at få en abort.

Et initiativ “i strid med subsidiaritetsprincippet”

Initiativet er direkte rettet mod lande som Malta og Polen, der har begrænset retten til abort, og Italien, som takket være en ændring vedtaget i 2024 af Giorgia Meloni, har tilladt pro life grupper at få adgang til abortcentre.

“Hvis du er her i dag, er det, fordi du ønsker at skabe opmærksomhed blandt europæere om skønheden ved moderskab,” siger Tonio Borg, der er formand for One of Us, og påpeger, at dette borgerinitiativ også rejser juridiske spørgsmål. “Dette er i modstrid med subsidiaritetsprincippet,” siger han bl.a.

Mange europæiske politikere var til stede for at forsvare kvinders ret til at vælge livet og for at bede EU om bedre at hjælpe dem, der står alene over for dette valg. “Hvis ‘pro-choice’- foreninger er finansieret af EU, hvorfor så ikke også finansiere dem, der forsvarer moderskabet?” spørger Tonio Borg.

Muliggør et informeret valg

Fordi abortfortalere generelt glemmer at konsultere de kvinder alt dette vedrører, havde One of Us valgt at give en stemme til kvinder fra en række forskellige lande, der har gennemgået aborter eller er blevet konfronteret med dette valg.
Charlène, 39 år og fra Frankrig, fortæller, at hun som 27 årig fik en abort under pres fra sin partner i et fast forhold. “Planned Parenthood fortalte mig, at det ikke var en baby, men en klynge af celler. Og da jeg fortalte lægen om min tvivl om abort, spurgte han mig, om det havde noget at gøre med min religiøse overbevisning,” forklarer den unge kvinde. “Det tog mig år at forstå, hvad jeg havde oplevet,” konkluderer Charlène, der ønsker, at sundhedspersonale bliver bedre uddannet til at opdage pres fra mennesker omkring kvinden.

År senere er disse kvinder stadig oprørte over denne periode i deres liv, som de alle beskriver som “traumatisk”. Og det er svært at tale om. Nirvana, 34 år fra Holland, er i dag mor til 4 børn i alderen 15 til 2 år. Hun blev gravid for første gang, da hun kun var 18 år gammel. Hun fortalte det ikke til sine forældre, og hun blev forladt af barnets far. I dag beklager hun, at gravide kvinder ikke støttes bedre. “Jeg var nødt til at arbejde under alle mine graviditeter, jeg opdrog alle mine børn alene. Jeg ville rigtig gerne have haft mere støtte,” fortæller hun meget berørt.

På trods af alle forhindringerne viser Ana Mafalda, en portugisisk mor til seksårige trillinger, at en anden vej er mulig. Hun var overladt til sig selv, da hun blev gravid, men hun var så heldig at finde kontaktoplysninger på et krisegraviditetscenter, mens hun sad i venteværelset hos den læge, der henviste hende til abort. Hun ringede da hun kom hjem.
“Personen i telefonen lyttede til mig uden at dømme. Hun gav mig min selvtillid tilbage. Denne udveksling spillede en afgørende rolle i min beslutning,” fortæller hun. Dagen for aborten kom, og da hun fik overrakt medicinen lykkes det hende at sige nej til den. “Uden denne tkontakt ville jeg helt sikkert have truffet en anden beslutning”. Den unge mor vil gerne se flere af sådanne foreninger til støtte for kommende mødre: “Mine døtre er den største gave i mit liv,” slutter hun.

Uddrag af artiklen:
Avortement : One of us demande à l’Union européenne de soutenir les mères
Af Pauline Darrieus /LE CLUB VA