Det er kun Edith Piaf, der ikke fortryder noget, og jeg fortryder også en masse ting. Jeg er “en forbryder, der fortryder”, som Hugorm synger. Men der er én ting, som jeg aldrig har fortrudt, ikke et eneste millisekund af mit liv, og det er: at jeg fik mine børn.
Det har ikke altid været lige let, vi har haft vores kampe, både med hinanden og med omverdenen. Der har været skænderier og gråd og smækken med døre.
I dag lever vi i en tid, hvor alle tabuer skal brydes ned, og herunder altså også tabuet mod at fortryde sine børn. I aviserne kan man jævnligt læse interviews med mødre, der erklærer, at de fortryder, at de fik børn, og facebookgruppen I regret having Children (på dansk: Jeg fortryder, at jeg fik børn) har over 60.000 medlemmer.
Der er ofte tale om kvinder, der synes, det er hårdt at være mor. De havde ikke regnet med, at det at få børn ville betyde, at de måtte bringe ofre i form af manglende søvn, frustrerende tovtrækkerier, personlige afsavn og uendelige bekymringer.
Og jeg skal ikke male noget skønmaleri af moderskabet. Der er ingen, der siger, at det er let. Uanset hvilke valg, man træffer her i livet, så har de konsekvenser, og mit valg om at få børn har også haft konsekvenser. Selvfølgelig har det det. Jeg har fx aldrig været på jordomrejse, og jeg er aldrig blevet pave. Min krop er ikke ungpigelækker, og jeg har fået permanente mørke rande under øjnene. Jeg er heller ikke særlig rig. Alt sammen i hvert fald til dels på grund af, at jeg har fået børn.
Ikke desto mindre takker jeg hver dag Gud for mine børn. De er det bedste, jeg har. De er de mest vidunderlige, smukkeste, klogeste, sjoveste mennesker i hele verden. Det står helt klart for mig, at meningen med mit liv, det er dem.
Hvis jeg ikke havde fået børn, kunne jeg have fået en hel masse andre ting. Men jeg vil hellere have mine børn. De gør mig ikke lykkelig, men de beriger mit liv helt enormt.
Dette siger jeg ikke for at folk, der ikke kan få børn, skal blive kede af det. De kan jo ikke gøre for det, og der er mange andre måder, man kan bruge sit liv på, som giver mening. Man kunne fx vie sit liv til andre gode formål, fx som missionær, eller som en ekstra god skolelærer eller sygeplejerske.
Men folk, der fortryder at have fået børn, fordi de hellere ville sove længe eller gå til rockkoncerter eller tage på eksotiske rejser – dem forstår jeg simpelthen ikke.