Nu lidt større – 18. uge
Nu skal I vordende forældre overveje, om I vil have en ”fri” abort frem til og med jeres barns uge 18.
Nu skal I læger, sygeplejersker og jordemødre udføre aborter frem til og med børnenes 18. uge, hvis det går, som regeringen har magt og agt.
Børnene har sparket længe på moderens maveskind indefra, og hendes hjerte har svaret med et ekstra slag af omsorg, bekymring, måske glæde og forundring. Far, bedsteforældre, veninder og naboer har måske mærket med udefra. Mærket Liv, mærket menneske, mærket en ny samfundsborger in spe og glædet sig.
Og så så tager vi livet af den lille … nu lidt større – 18 uger næsten fødeklar halvvejs til at se dagens lys.
Det er forkert at gøre det uanset leveuge. Men det er mere makabert jo længere, der går. Kære forælder, personale på sygehuset og i lægepraksis, du behøver ikke at være med mere. Du behøver ikke at udføre aborterne, rydde op efter aborterne, henvise til aborterne. For din natteros- og samvittighedsskyld – lad være. For barnets skyld, for forældrenes skyld, for samfundets skyld – for Guds skyld lad være
Vi må ikke slå ihjel. Danmark pådrager sig en enorm skyld ved alle de aborter.
LAD VÆRE!
Jeg har vedhæftet en selvsået blomst fra mine fliser. Den har blomstret hele sommeren under et tagudhæng, så der har ikke været meget regn. Sommetider har jeg vandet, men sjældent. Men jeg har værnet den mod stoleben. Den havde sin plads i solen, så måtte vi andre rykke. Og den har glædet tit og været mig en påmindelse om børnene og aborterne. Det er på tide, vi danskere rykker os, så der er plads til børnene – alle børnene.