GIV DIN MENING TIL KENDE – NU!
EU-kommissionen skal om kort tid afgøre, om der skal indføres fri abort til 24. uge i EU.
Kampagnen NoAbortionTourism.eu giver EU-borgere, der IKKE ønsker dette, en stemme.
Giv DIN mening til kende – NU!
Den 17. december 2025 vedtog Europa-Parlamentet en resolution, der opfordrer Europa-Kommissionen til at etablere en EU-finansieret adgang til abort. Mekanismen skal give kvinder i EU ret til en gratis abort i et andet EU-land, hvis deres nationale lovgivning sætter begrænsninger.
Det ville betyde, at en dansk kvinde, der ønskede abort efter udløbet af 18. uge, hvor abort ikke længere er tilladt i Danmark, kunne få dækket udgifter til rejse og abortindgreb i f.eks. Holland, som har fri abort til 24. uge.
Resolutionen fra Europa-Parlamentet udgør en klar krænkelse af nærhedsprincippet i EU, da abort ikke er et område, EU har kompetence på. Skulle borgerinitiativet blive til lov, vil den mest liberale abortlov i EU i praksis blive gældende ret i hele EU, uanset hvilket land man befinder sig i. EU-finansieret abortturisme vil dermed blive alle EU-medlemslandes fælles ansvar.
Men abort er et nationalt anliggende, ikke en EU-beslutning – og det skal der ikke ændres ved!
”Hvis dette gennemføres, vil de ufødte i EU miste de få forsvarsværker af national lovgivning, som de trods alt har. Det vil også betyde, at hvis det en dag lykkes at skaffe et flertal imod abort i Danmark, så nytter det ikke”, siger Kristoffer Dahl, formand i Retten til Liv. “Lige nu risikerer vi at skabe vores eget Roe V. Wade-mareridt som i USA, hvor stater, der gerne vil forsvare de ufødte, reelt ikke kan grundet overstatslige kræfter. Derfor anbefaler jeg alle, især medlemmer af Retten til Liv, at deltage i denne kampagne og give en underskrift imod EU-finansieret abortturisme,” slutter han.
Du kan handle
DU kan handle. Du kan opfordre EU-kommissærerne til at stoppe dette. Kommissionen tager stilling til forslaget sidst i februar, så tiden er knap!
Klik på linket herunder og send enkelt og sikkert en e-mail til EU-kommissærerne. Spred denne opfordring blandt medborgere, der deler din bekymring.
Siden findes også på dansk:
Giv din mening til kende – nu!


