Norge:
Katarzyna Jachimowicz blev fyret som praktiserende læge af Sauherad Kommune, fordi hun ikke ville lægge spiral op. Nu har lagmansretten afgjort, at fyringen var uberettiget.
Katarzyna Jachimowicz blev ansat i kommunen i 2011, men fik problemer, da det norske sundhedsministerium i 2012 skærpede retningslinierne og fastslog, at norske læger ikke længere må sige nej til at udføre abort eller udskrive prævention. Da lægen fastholdt sin modstand mod at oplægge spiral, blev hun fyret.
Spiral virker som en tidlig abort
Den præventive effekt af en spiral er, at den forhindrer det tidlige foster i at gro fast i livmoderen. Dermed afbrydes det nye liv. Katarzyna Jachimowicz har derfor begrundet sin holdning både biologisk, etisk og religiøst.
Jachimowiczs advokat, Håkon Bleken, glæder sig over, at samvitighedsfriheden har fået medhold ved en norsk domstol.