Bekymringerne står i kø
Så trådte den nye abortlov i kraft. Man orker næsten ikke at tale om den længere.
Hverdagen vil afsløre, hvilke konsekvenser den nye lov vil få. Vil den få flere til at vælge abort? Vil den sænke grænsen for, hvor lidt ‘anderledes’ små nye mennesker har lov til at være for at få lov til at blive født? Vil sårbare unge kvinder blive udnyttet og ladt i stikken, fordi ingen længere er nødt til at spørge dem, hvorfor de er blevet gravide? Bekymringerne står i kø!
Holder argumenterne
Jeg er imod abort, fordi jeg mener, at alle mennesker er lige: Store, små, kloge, mindre kloge, syge, raske og fødte såvel som ufødte. Men jeg ved jo godt, at danskerne støtter fri abort. En del er også ved at vænne sig til tanken om fri abort til 18. uge. En Voxmeter-måling viser, at det nu er ca. halvdelen af danskerne, der støtter den nye abortgrænse. For bare få år siden var et solidt flertal imod.
Men holder de argumenter, som danskerne er blevet fodret med?
Sex og Samfund, fagfolk og politikere har kørt kampagne på argumentet om, at kvinden skal have ret til at bestemme over sin egen krop. “Kvindens krop er hendes egen”, som jordemor Lene Skou Jensen udtrykker det i en i øvrigt meget nøgtern artikel på DR.dk.
Argumentet er stærkt, for selvbestemmelse er en kerneværdi i vores frie samfund! MEN alle er tilsyneladende også enige om, at selvbestemmelse har en grænse. Når abortloven sætter en grænse ved 18. uge, så er det jo fordi, man mener, at der også skal tages hensyn til det lille menneske, der er i kvindens mave. Med den nye abortlov har kvinden IKKE ret over sin egen krop efter 18. uge! Fosteret tildeles rettigheder!
Den larmende tavshed
Jeg forstår argumentet langt hen ad vejen. Selvbestemmelse er en grundværdi i vores kultur. Slaveriet er ophørt! Jeg er også meget enig i, at det ene menneskes selvbestemmelse må begrænses, hvis den skader et andet menneske.
Det, jeg ikke forstår, er den larmende tavshed, der har omgivet den ufødte, på trods af hans/hendes helt centrale placering i det etiske spørgsmål. Hvorfor er der ingen, der interesserer sig for, hvad det er, der giver et mennesker ligeret? Hvad er argumentet for, at den ufødte først bliver til ‘dette andet menneske’ midt i graviditeten?
Der er ingen, der har forsøgt at give en forklaring eller formuleret et regulært argument. Der har kun været en uendelig gentagelse af ordet ‘levedygtighed’, som om alting dermed var forklaret. Ingen, ikke engang Etisk Råds redegørelse, har leveret fyldestgørende argumenter for, at levedygtighed ændrer fosterets status!
Etik med mavefornemmelse
Så hvad forhindrer, at Sex og Samfund, fagfolk og politikere om nogle år, når man har vænnet sig til de nye tilstande med abort af store fostre, vælger sig en ny grænse begrundet med et nyt modeord. Det kunne være ‘mental kapabelhed’, ‘meningsfuld livsduelighed’ – eller lignende uhyggelige afgrænsninger af sårbare mennesker iblandt os.
Historien har så mange uhyggelige eksempler på, hvor galt det kan gå, når de stærke beslutter, at de svage ikke er rigtige mennesker.
Den eneste måde, vi kan beskytte vores frie samfund på, er ved at rodfæste det enkelte menneskes lige ret til liv, selvbestemmelse og frihed i absolutte termer som f.eks. det at have del i den menneskelige natur.
Det vil kræve, at vi også beskytter det lille ufødte menneske, som jo også har del i den menneskelige natur. Og så vil det kræve, at vi finder andre løsninger til kvinden, der står med en uønsket graviditet.
Men den opgave står vi jo allerede med i dag, når kvinden i 20. uge får afslag på en ansøgning om abort.