Kortfilm
Crescendo er en kortfilm, som har vundet 15 priser og indbragt over 5 mio. dollars til krisecentre for gravide i USA. Det er Justin Biebers mor Pattie Mallette, der har financieret filmen, og den er blevet vist på hundredvis af fundraising-arrangementer i USA.
‘Crescendo hylder kvinders styrke, skønhed, mod og værdighed’, siger Pattie Mallet. Hun fik selv hjælp i et krisecenter som teenager, da hun blev uønsket gravid.
Filmens budskab er, at ingen kan vide på et andet menneskes vegne, om dets liv er værd at leve. Ikke engang en kærlig mor. Filmen er frit tilgængelig på YouTube.
Credits: cpcmovie.com